Beredskabspris til Odense-virksomhed
Når Odense Brandvæsen lørdag holder nytårsparade, vil en lokal virksomhed få overrakt brandvæsenets beredskabspris. Det er virksomheden Kwintet Kansas, som får prisen for en ekstraordinær indsats på beredskabsområdet, hvor virksomheden – der er omfattet af bestemmelserne i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder – blandt andet har uddannet egne hjælperøgdykkere.