
To brandfolk på skadestuen efter voldsom tagbrand
En voldsom tagbrand på en beboelsesejendom i København sendte onsdag aften to brandfolk på skadestuen. En brandmand fik mindre skader, da en trukket skorsten væltede ud over vejen, hvor dele af skorstenen ramte brandmandens hjelm og lår. En anden brandmand fik en mindre brandskade på venstre øre. Omkring 30 brandfolk var indsat, og det nye frivillige beredskab i Københavns Brandvæsen blev desuden tilkaldt for at påbegynde værdiredning i ejendommen.