Vold mod en ambulanceredder og et forsøg på vold mod en politibetjent kommer nu til at koste en 46-årig bornholmer 60 dages ubetinget fængsel. Episoden fandt sted i november sidste år, hvor den 46-årige mand gik amok i en ambulance, der var på vej til sygehuset i Rønne. Manden slog flere gange redderen på overkroppen, og slagene var så hårde, at der efterfølgende var tydelige mærker efter slagene.
Næstved Brand & Rednings brandstation i Herlufmagle bliver ikke nedlagt i denne omgang, men stationens overlevelse er langt fra sikret. Beredskabskommissionen i Næstved har udsat en beslutning om stationens fremtid til kommissionens næste møde med henblik på, at en eventuel lukning kan indgå i en kommende revision af den risikobaserede dimensionering. I mellemtiden risikerer flere af de nuværende 10 brandfolk at blive afskediget.
En konkret indsats efter et alvorligt trafikuheld blev unødigt kaotisk og ressourcekrævende, fordi der ikke var en akutlæge til stede. Sådan lyder den lægelige vurdering af indsatsen, som lægerne nu føjer til listen over cases, hvor de selv mener, at Region Sjællands beslutning om at afskaffe akutlægebilerne har givet en dårligere indsats. I den seneste case kritiseres en paramediciner for at have forsøgt at få den vagthavende AMK-læge til at erklære et trafikoffer for dødt over telefonen, ligesom det var imod alle regler, når en læge fra nærmeste sygehus efterfølgende blev tilkaldt for at erklære offeret dødt.
Den kolde start på ugen gav mandag ekstrem travlhed hos Dansk Autohjælp, der med 2.770 assistancer slog rekorden fra snestormen i december 2010, hvor der var 2.713 assistancer. Dansk Autohjælp har haft alle biler og alt disponibelt materiel på vejene, og der har været mest at lave på Sjælland med 1.150 tilkald, men Sydjylland nåede op på 529 assistancer. Blandt de mere usædvanlige assistancer måtte der ydes starthjælp til et rangerlokomotiv.
Konstruktive bidrag til at forbedre den præhospitale indsats til gavn for borgerne – og ikke til gavn for særlige faggrupper – ville være at foretrække fremfor den nuværende debat. Det skriver formanden for teknik- og servicesektoren i FOA, Reiner Burgwald, i dette debatindlæg, hvor han efterlyser lægernes bud på, hvordan man kan forbedre den præhospitale indsats.
Den fungerende sundhedsminister, Pia Olsen Dyhr (SF), vil i den kommende tid i høj grad skulle beskæftige sig med det præhospitale beredskab. Folketingsmedlemmer har nemlig rejst tre sager om vidt forskellige dele af beredskabet, og de sager havner nu på ministerens bord. Hun skal således tage stilling til paramedicinere i Region Sjælland, brug og uddannelse af nødbehandlere samt ekspedition af 112-opkald.
Falck, 3F og Chaufførernes Fagforening har indgået en ny aftale om brug af døgnvagt som vagtform, og den aftale er efter ekspresbehandling blevet godkendt af Arbejdstilsynet. Den nu godkendte aftale indebærer, at de tre parter benytter lovgivningens muligheder for at fravige de normale regler om hvileperiode og fridøgn, hvor udgangspunktet ellers er, at arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Efter en uge, hvor spørgsmålet om kvaliteten af lægers og paramedicineres præhospitale indsats har trukket store overskrifter, vil formanden for Reddernes Landsklub og formanden for Lægeforeningen nu mødes for at drøfte samarbejde mellem de to faggrupper. Samtidig understreger Lægeforeningen igen, at lægernes kritik ikke er rettet mod paramedicinerne, men mod Region Sjællands beslutning om at fjerne lægebilerne.
Efter en udbudsrunde vandt selskabet Falck DRF Luftambulance i 2010 opgaven med at drive Danmarks første lægehelikopter, der i en forsøgsperiode på 18 måneder skulle have base i Ringsted. Men Falcks tilbud var ikke bare billigere end de fire konkurrenters – det var markant billigere. Og i evalueringsrapporten om lægehelikopteren bliver det da også mere end antydet, at Falck gav et dumpingtilbud for at komme ind på det nye marked for lægehelikopterflyvning.
En stor del af de reddere, der uddannes i dag, kan ikke få arbejde og må forlade faget. Derfor bør sundhedsministeren og undervisningsministeren ændre redderuddannelsen, så den gøres til en fire-årig uddannelse, hvor den nuværende assistent- og behandleruddannelsen kobles sammen. Dermed ville alle, der afslutter uddannelsen, gøre det på behandlerniveau og med kompetencer, der let ville kunne anvendes andre steder i sundhedssystemet. Det skriver Bodil Kornbek (S) og Jakob Andersen, der er formand for Chaufførernes Fagforening, i et åbent brev til de to ministre.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo