Debat: Redderne uddannes direkte til arbejdsløshed

En stor del af de reddere, der uddannes i dag, kan ikke få arbejde og må forlade faget. Derfor bør sundhedsministeren og undervisningsministeren ændre redderuddannelsen, så den gøres til en fire-årig uddannelse, hvor den nuværende assistent- og behandleruddannelsen kobles sammen. Dermed ville alle, der afslutter uddannelsen, gøre det på behandlerniveau og med kompetencer, der let ville kunne anvendes andre steder i sundhedssystemet. Det skriver Bodil Kornbek (S) og Jakob Andersen, der er formand for Chaufførernes Fagforening, i et åbent brev til de to ministre.

Af Bodil Kornbek (S) og Jakob Andersen, formand for Chaufførernes Fagforening

Kære de fruer Antorini og Krag.

Vi står i dag med et gigantisk problem i form af ambulancereddernes usikre og utilfredsstillende arbejdssituation. Et problem, der til dels kunne løses, hvis der ændres på deres uddannelse, så den kommer på linje med de andre sundhedsfaglige uddannelser. Og dermed matcher de strukturændringer, der gennem de senere år er foretaget indenfor sundhedsområdet.

De er en arbejdsgruppe i Danmark, hvis ydelsesevne, overblik, kompetencer og medmenneskelighed vi borgere i Danmark er 100 % afhængige af, når der skal reddes liv.

Og de redder liv. Den foreløbige opgørelse af ambulancernes responstider for 2011 i Region Sjælland, som for nyligt er fremlagt for regionens Præhospitale Udvalg, viser, at der hver måned køres mere end 2.700 gange med udrykning og blå blink til en patient, der har akut brug for hjælp. Mere end 93 % af ambulancekørslerne er fremme inden for 15 minutter, og ofte er de fremme allerede inden for 10 minutter.

Der ligger på redderne i dag et meget stort forventningspres fra befolkningens side.

Redderne er de første på stedet ved en ulykke, det er uhyre vigtigt at de hele tiden er opkvalificerede, derfor bør en ambulanceredders uddannelse også forlænges, således at uddannelsen ender på behandlerniveau, og at redderne besidder behandler-kompetencer, så de kan virke som behandlere i ambulancetjenesten.

Som det er i dag, er uddannelsen ca. 2 år og 7 mdr. Man er således uddannet ambulanceassistent, men uden kompetence, og kan kun virke som assistent på en ambulance. De mangler den røde tråd igennem deres uddannelse, fordi der ikke er dialog mellem assistentuddannelse og behandler-/paramediciner-uddannelserne.

Derfor bør man i fremtiden koble assistent- og behandleruddannelsen sammen.

Vigtigheden i at koble assistent og behandler sammen vil betyde, at de, der afslutter uddannelsen, gør det på et behandlerniveau med kompetence.

I dag har de unge ambulanceassistenter under den nuværende erhvervsuddannelse ingen mulighed for at bruge deres uddannelse i andre sundhedserhverv.

Ambulanceredderuddannelsen i dag giver ikke mulighed for at tage en længerevarende efteruddannelse.

Ambulanceredderuddannelsen i dag giver ikke merit til andre længerevarende sundhedsfaglige uddannelser.

Ambulanceredderuddannelsen i dag giver ikke arbejde.

Hvert år uddannes omkring 100 ambulancereddere. Sidste år modtog 37 reddere, hvoraf de 13 er nyuddannede redderelever, en fyreseddel i Region Sjælland og Region Midtjylland.

Simon Krarup, 33 år, startede på ambulanceredderuddannelsen juli 2008. Han havde et oprigtigt ønske om at komme ud og hjælpe mennesker, gøre en forskel. Han havde hørt om andres virke i uddannelsen, og blev inspireret af ambulancedelen. 3 mdr. før færdiguddannelse fik han samt alle hans medstuderende besked om, at de ikke kunne ansættes efter færdig uddannelse – der var ikke arbejde.

Lige inden de var færdiguddannede, fik nogle af dem af vide, at de kunne blive ansat til at køre noget andet end ambulance, f.eks. sygetransport, P-vogn, en form for taxa, kran eller autohjælp. Der kunne måske være en enkelt ambulancevagt i ny og næ. Det var det.

Efter at have kørt sygetransport i 7 til 8 mdr. sagde Simon op. Rent psykisk var det for hårdt ikke at få lov til at udføre det arbejde, man havde drømt om, samtidig med at man så til, mens andre udførte det arbejde, man havde uddannet sig til. Ud over det kom der hele tiden nye rederelever og dermed flere ledige til de få redderjob, der måtte være.

I dag er Simon startet på social- og sundhedsassistentuddannelsen, selvom det overhovedet ikke er den uddannelse, han drømte om, men han ønsker at blive inden for sundhedssektoren og må nu rykke helt tilbage til startfeltet, ret bogstaveligt, da redderuddannelsen ikke giver merit til social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Han ærgrer sig, er ked af det og føler afmagt og frustration over ikke at kunne bruge sin drømmeuddannelse til noget som helst. Han er blot et eksempel ud af mange.

Kære de fruer Antorini og Krag.

Ambulanceredderuddannelsen skal være en erhvervsuddannelse, som bør svare til en anden sundhedsfaglig uddannelse, i længde altså 4 år. Derudover vil den derefter give redderne mulighed for kompetencegivende længerevarende sundhedsfaglig efteruddannelse.

Vi foreslår derfor en ca. 4-årig uddannelse, hvori der indlægges en professionsbachelor, dermed får man mulighed for at lave evidensbaseret undersøgelse på de præhospitale opgaver.

Den skal matche de andre sundhedsfaglige uddannelser, som er på ca. 4 år, så den studerende får en bredere og mere dybdegående faguddannelse på linje med de andre sundhedsfaglige uddannelser.

Dette vil betyde, at uddannelsen let ville kunne anvendes andre steder i sundhedssystemet, og den uddannelse som de her vil få, går ikke til spilde, som tilfældet er i dag.

Ser vi på de økonomiske faktorer, taler vi om en uddannelse, som koster omkring 500.000 kr., penge der rent faktisk smides lige lukt ud af vinduet.

Annonce