Præhospital

Advarer mod manglende lokalkendskab på ny vagtcentral

Ambulancerne i Region Sjælland skal fremover styres fra en ny vagtcentral, der placeres på Slagelse Sygehus. Vagtcentralen overtager de disponeringsopgaver, som ambulanceoperatørerne Falck og Roskilde Brandvæsen i dag står for, og den skal enten drives i regionens eget regi eller som et offentligt-privat partnerskab (OPP). Men Roskilde Brandvæsen advarer om, at det manglende lokalkendskab kan få konsekvenser.

Brandvæsen

Overlevede i et døgn efter 1½ time på bunden af Skælskør havn

En 52-årig mand, der natten til fredag blev reddet op fra bunden af Skælskør havn af dykkere fra Falck i Odense, døde lørdag. Da manden blev reddet op fra havnen, var der gået 1½ time siden han kørte i havnen i sin bil. Der er tidligere set eksempler på, at personer takket være den såkaldte dykkerrefleks kan overleve under vand i omkring en time uden at få mén.

Præhospital

Falck må nedlægge 70 stillinger

Som tidligere omtalt på BeredskabsInfo overgår den siddende sygetransport i det gamle Vestsjællands Amt den 1. februar 2008 fra Falck til Movia, og den 30. september udløber Falcks tilsvarende kontakt med det gamle Storstrøms Amt – og heller ikke her er Falck interesseret i at fortsætte med opgaven. Det indebærer, at 70 Falck-medarbejdere nu mister deres arbejde.

Brandvæsen

Brandfolk i Hornsyld truer atter med opsigelse

15 deltidsansatte brandfolk i Hornsyld er blevet så vrede over den behandling, deres station har fået af Hedensted Kommune, at de er klar til at slukke sirenen, brænde deres jobkontrakt og forlade jobbet. Det er kun en måned siden brandfolkene fik ny arbejdsgiver i form af Vejle Brandvæsen, og nu har Hedensted Kommune ændret de distrikter, stationerne i området har ansvar for, så Hornsyld har mistet 40 pct. af sit distrikt til stationen i Klakring.

Brandvæsen

Brandfolk: Redderes bekymring er teoretisk og opfundet til lejligheden

Tidligere på ugen gav Falck-redderne udtryk for, at de er bekymrede for at de vil få skylden, hvis der sker fejl i forbindelse med brandfolks frigørelse af fastklemte. Men deltidsbrandfolkenes organisation undrer sig over udmeldingen fra redderne – brandfolkene mener, at redderne reaktion skyldes en frygt for, at den nye placering af frigørelsesopgaverne vil medføre, at der bliver nedlagt redderstillinger. 

Præhospital

Ambulanceredder: Jeg vil renses

Michael Brandt har ikke tænkt sig stiltiende at acceptere, at han den 31. august blev fritaget for tjeneste i Gentofte Brandvæsen. Han har heller ikke tænkt sig at takke ja til det job som halbetjent i Kildeskovshallen, som kommunen netop har tilbudt ham i stedet. Ambulanceredderen har sammen med sin advokat klaget over Gentofte Kommune til Folketingets Ombudsmand. Mest af alt fordi han føler sig lynchet i sagen.

Brandvæsen

Fortsat problemer med ansvaret for frigørelsesopgaver

Fra 1. juli 2008 overtager kommunerne det fulde ansvar for frigørelse af fastklemte – en opgave, som hidtil har hørt under både regionerne og kommunerne. Formålet med at placere opgaven hos kommunerne har været at undgå den hidtidige usikkerhed om, hvem der egentlig havde ansvaret for frigørelseopgaverne, når både en kommunes brandvæsen og en regions ambulancetjeneste stillede med frigørelsesudstyr. Men nu frygter ambulanceredderne, at de kan blive ansvarlige for fejl, som brandfolk begår i forbindelse med frigørelser.

Præhospital

Falcks ambulanceudrykninger er blevet længere og dyrere

Stadig flere, stadig længere og stadig dyrere. Falcks ambulancekørsler stiger i både omfang, kilometer og mandtimer, viser de netop opgjorte tal for 2007. “Det stigende antal kilometer og mandtimer og dermed stigende udgifter er en af følgerne af den øgede centralisering og specialisering i sundhedssystemet. Der er blevet længere mellem de sygehuse, der modtager akutte patienter, og mange skal også køres et bestemt sted hen for at modtage en særlig behandling”, siger Ole Qvist Pedersen, der er divisionsdirektør i Falck.

Google Maps
Præhospital

Politikere kræver at redder får sit job tilbage

Ambulanceredder Michael Brandt fra Gentofte Brandvæsen har nu været fritaget fra tjeneste i mere end fire måneder. Han blev oprindeligt fritaget på grund af det, som brandvæsenets ledelse betegnede som uorden med enkelte ambulancejournaler. Det er imidlertid en forseelse, som Michael Brandt ifølge brandvæsenets tillidsmand langt fra har været alene om, og kommunen kan derfor ikke gøre brug af arbejdsretlige sanktioner på grund af den forseelse. Alligevel skal Michael Brandt forflyttes til andet arbejde, men nu med begrundelsen ”generelle samarbejdsvanskeligheder”, og det har fået en række medlemmer af byrådet i Gentofte til at kræve, at Michael Brandt får sit job tilbage.

Autohjælp

Trafikradioen må gerne sige “Falck er på vej”

Er det skjult reklame for Falck, når DR i sine trafikmeldinger siger, hvad Falck kører og laver og for eksempel bruger udtryk som “Falck er på vej” eller “Falck er på stedet”? Det mener en lytter i hovedstaden i hvert fald, og han klagede til Radio- og TV-nævnet over to konkrete udsendelser på P4 København den 3. og 5. november 2007. “Der er ingen andre firmaer, som får denne opmærksomhed, og firmaer, der reparerer trafiklyset på vore gader og veje, bliver for eksempel ikke nævnt….() Falck får en masse reklame i P4 København, og det mener jeg ikke er helt efter bogen”, hed det blandt andet i mandens klage til Radio- og TV-nævnet.