
FKB: Lukning vil give markant ringere beredskab
Regeringens forslag om at lukke de ni kommunale støttepunktsberedskaber vil resultere i et markant ringere indsatsberedskab. Det mener Foreningens af Kommunale Beredskabschefer (FKB), der betegner det som uforståeligt, at regeringen vil ændre på det velfungerende niveaudelte beredskab. I dag er alle kommuner sikret assistance med specialmateriel indenfor 60 minutter, men det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis støttepunkterne nedlægges, og ifølge beredskabscheferne vil assistance, der er over 60 minutter om at nå frem, ikke kunne redde liv og værdier.