Nyhedsoversigt
Dansk Autohjælp overtager selskab – og ny førstehjælpsenhed
Et forsøg med en ny førstehjælpsenhed har foreløbig halveret den tid, som borgerne i Spøttrup skal vente pÃ¥ hjælp ved ulykker og sygdom. Det er firmaet Dansk Rednings Tjeneste, med hovedsæde i Salling, der har tilbudt Viborg Amt at stille en førstehjælpsvogn til rÃ¥dighed i to Ã¥r ganske gratis. Selskabet overtages nu af Dansk Autohjælp.Â
Gentofte Brandvæsen bevarer brandslukningen
En enig kommunalbestyrelse har besluttet, at Gentofte Brandvæsen fortsat skal løse brandslukningsopgaven i Gentofte Kommune. Brandslukning blev sendt i udbud i februar 2001, og af de tre mulige bydere på opgaven, Gentofte Brandvæsen, Københavns Brandvæsen og Falck, har Falck og Gentofte Brandvæsen afgivet tilbud.
Falck overtager brandslukningen i Rødby og Holeby
Falck overtager pr. 1. september 2001 brandslukningen i Rødby og Holeby kommuner på Lolland. I forbindelse med overtagelsen omdannes brandstationen i Rødby til Falck-station, og størrelsen på det nuværende beredskab bibeholdes uændret. Der vil meget hurtigt blive indsat en ny, moderne tankvogn.
Privat First Responder Enhed i Spøttrup Kommune
Et nyt koncept er pÃ¥ vej i den præhospitale sektor i Danmark: Den 18. juni indsætter det private firma Dansk Rednings Tjeneste ApS en sÃ¥kaldt First Responder Enhed i Spøttrup Kommune. Den nye førstehjælpsenhed er ikke en akutbil – den bemandes med personale med et udvidet kompetencegivende kursus i livreddende førstehjælp.
Falck indretter vagtcentralstruktur efter alarmcentraler
Den nye struktur for alarmcentralerne medfører, at Falck må ændre i de planer for den fremtidige vagtcentralsstruktur, som blev fremlagt sidste år. Falck har nemlig meldt ud, at korpsets vagtcentraler skal have samme dækningsområde som de nye, regionale alarmcentraler, og på flere punkter afviger den planlagte placering af alarmcentralerne fra Falcks vagtcentralplaner.
Færre men mere moderne alarmcentraler
Justitsminister Frank Jensen har besluttet, at politiets betjening af alarmopkald inden udgangen af 2002 skal varetages af særligt uddannet politipersonale på syv moderne alarmcentraler med ny IT-teknologi og elektronisk overførsel af alarmer fra alarmcentralen til de øvrige samarbejdsparter på alarmeringsområdet.