
Beredskab havde 30 køretøjer og 83 brand- og redningsfolk indsat i Fields
Hovedstadens Beredskab indsatte 30 udrykningskøretøjer og 83 brand- og redningsfolk under den store indsats efter skudepisoden i Fields søndag. Indsatsen inkluderede også drone-beredskabet, frivilligenheden og en evakueringscontainer med bårer, telte og udstyr til at oprette en behandlingsplads til behandling af mange tilskadekomne på én gang.