Efter knap to års brug af kropskameraer hos politiet i Vejle bliver ordningen nu udvidet. Betjente i Kolding og i Sydøstjyllands Politis hundeafdeling bliver også udstyret med kropskameraer. Politiet fremhæver positive tilbagemeldinger fra både borgere og betjente, og kameraerne skal blandt andet kunne virke konfliktnedtrappende og bidrage til opklaringen af straffesager.
Flere betjente hos Sydøstjyllands Politi bliver nu udstyret med kropskameraer. Hidtil har kameraerne været anvendt i Vejle, men efter et længere testforløb udvides brugen til Kolding og politikredsens hundeafdeling.
Dermed vil kropskameraerne også blive anvendt uden for Vejle og Kolding, fordi hundeafdelingen dækker hele Sydøstjyllands politikreds.
Sydøstjyllands Politi begyndte at anvende kropskameraer i Vejle i december 2024. Et af formålene var, at kameraerne skulle kunne virke konfliktnedtrappende i tilspidsede situationer. Samtidig kan optagelserne eksempelvis bruges til at belyse straffesager.
”På baggrund af de gode erfaringer, vi har haft med kameraerne i Vejle, har vi besluttet, at vi også udstyrer betjente i Kolding samt fra hundeafdelingen, der dækker hele politikredsen, med kropskameraer. Både borgere og betjente har givet positive tilbagemeldinger på brugen, og vi håber, at borgerne i Kolding også vil tage godt imod initiativet”, siger Arno Rindahl Petersen, der er vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi.
Betjenten skal selv tænde kameraet
Kropskameraerne optager ikke konstant. Det er den enkelte politibetjent, der aktivt skal tænde kameraet.
Optagelsen skal så vidt muligt begynde umiddelbart i forbindelse med den hændelse, der giver anledning til, at kameraet anvendes.
Brugen er underlagt Rigspolitiets nationale retningslinjer for krops- og hjelmkameraer. De fastlægger blandt andet, hvornår og hvordan kameraerne må anvendes.
Som udgangspunkt må kameraet eksempelvis ikke være tændt, når en betjent bevæger sig ind på et område, der ikke er offentligt tilgængeligt. Der gælder dog særlige undtagelser.
Optagelser slettes efter 30 dage
Danske politikredse har kunnet anvende krops- og hjelmkameraer siden 2021, hvor dansk politi gennemførte et pilotprojekt.
Flere politikredse har siden blandt andet anvendt kameraerne ved større politiindsatser, fodboldkampe og demonstrationer.
Krops- og hjelmkameraerne anvender ikke ansigtsgenkendelse. Optagelserne fra kropskameraerne opbevares lokalt hos den enkelte politikreds.
Hvis videomaterialet ikke skal anvendes som bevis i en sag, bliver det automatisk slettet efter 30 dage.
