Kritikken mod politiets alarmcentraler fortsætter, og alarmcentralen i Slagelse, der tidligere har været udsat for massiv kritik, har endnu engang været på avisernes forsider. I flere af klagesagerne tyder oplysninger fra politiet imidlertid på, at kritikken er forfejlet. De mange klager over alarmcentralerne har imidlertid fået Politiforbundet til at gå ind i sagen.
Den 10. august blev en mand afvist af alarmcentralen i Slagelse, da han fra Veddelev Havn forsøgte at kalde en ambulance til en bÃ¥d pÃ¥ havnen, hvor en mand havde fÃ¥et hjertestop. Begrundelsen for afvisningen var – ifølge anmelderen – at der ikke er nogen adresse, der hedder Veddelev Havn. Ifølge anmelderen var beskeden fra alarmcentralen, at han ikke kunne fÃ¥ hjælp, hvis han ikke havde en nøjagtig adresse. Hos politiet kan man imidlertid slet ikke genkende anmelderens udlægning. Politiet erkender, at operatøren ikke kendte Veddelev Havn, men siger, at han fandt det pÃ¥ et kort, og at der blev sendt en ambulancen efter to minutter.
Den anden sag stammer fra Odsherred, hvor en ældre mand fra Ellinge Lyng den 1. august fik en blodprop, og hvor der ifølge anmelderne gik over en time og seks opkald inden alarmcentralen blev overtalt til at sende en ambulance. Manden bor alene, og ringede til sin ekskone, der straks ringede til alarmcentralen i Slagelse. Her ville man – ifølge anmelderen – imidlertid ikke sende en ambulance, fordi ekskonen ikke befandt sig pÃ¥ adressen, hvortil ambulancen skulle sendes. Manden, der tidligere har haft en hjerneblødning, ringede ogsÃ¥ til sine to børn, der ligeledes kontaktede alarmcentralen – og fik samme besked: NÃ¥r de ikke var til stede pÃ¥ adressen, kunne man ikke sende en ambulance. Ifølge et af børnene spurgte alarmoperatøren, om han var sikker pÃ¥, at faderen ikke bare var beruset. Først da manden var vaklet over til nogle naboer, og de ringede 112, blev der afsendt en ambulance, men pÃ¥ det tidspunkt var der gÃ¥et en time siden det første 112-opkald.
“Normalt sender vi en patruljevogn ud til den pÃ¥gældende adresse, hvis der foreligger en anmeldelse om en formodet syg og hjælpeløs person, og hvis vi ikke kan fÃ¥ oplysninger nok til at sende en ambulance. Grunden til at vi ikke sendte politiet ud i denne sag, var, at vi vurderede, at det var hurtigere at fÃ¥ en nabo til at kontrollere personens tilstand”, siger lederen af alarmcentralen, politiinspektør Bjarne Sørensen, til Venstrebladet. Ifølge politiets data gik der ikke en time men 17 minutter fra det første opkald – som ikke var tilstrækkeligt grundlag til at sende en ambulance – og til en ambulance blev afsendt.
Alarmcentralen i Slagelse her ogsÃ¥ været indblandet i en klagesag sÃ¥ langt væk som i Randers. Politiets nye alarmcentraler er koblet sammen i et sikret telefonnet, og bliver et konkret alarmopkald til en central ikke besvaret, vil opkaldet automatisk blive overført til en anden alarmcentral. Og det skete, da Dorthe Schiødte fra Randers en tidlig morgen kl. 04.25 sÃ¥ en knallert køre galt, og ringede 112 – alle linier hos den lokale alarmcentral i Ã…rhus var optaget, sÃ¥ opkaldet blev overført til Slagelse. Dorthe Schiødte forklarede i telefonen, at den forulykkede haltende kom pÃ¥ benene, men hun kunne ikke se, hvor slemt det stod til. Alligevel rekvirerede alarmcentralen i Slagelse ingen ambulance til stedet.
Vicepolitiinspektør Finn Johansen fra Slagelse Politi kan ikke forklare, hvorfor alarmoperatøren tilsyneladende ikke havde givet besked videre til alarmcentralen i Ã…rhus, Randers Politi eller Falck. “Han har sikkert i første omgang vurderet, at det ikke var nødvendigt at sende en ambulance, idet den forulykkede var pÃ¥ benene igen, men sagen burde selvfølgelig være undersøgt nærmere. Enten skulle han have kontaktet det lokale politi eller Falck eller bedt anmelderen om at gÃ¥ ned og tjekke den forulykkedes tilstand”, siger Finn Johansen til Randers Amtsavis. Alarmoperatøren lovede i stedet Dorthe Schiødte, at hun hurtigst muligt ville blive ringet op fra alarmcentralen i Ã…rhus. Det skete aldrig. Hun ventede utÃ¥lmodigt i fem minutter, inden hun igen forsøgte at ringe 112. Klokken var nu blevet 04.33, og denne gang fik hun kontakt til Ã…rhus Politi, som to minutter efter bad Falck om at sende en ambulance til stedet.
Falck modtog beskeden fra politiet kl. 04.36, men alligevel var ambulancen først fremme kl. 04.49. “Det er virkelig uheldigt, men det skyldes, at de to ambulancer, som vi rÃ¥der over i Randers, pÃ¥ det tidspunkt er optaget af andre opgaver. Derfor mÃ¥ vi have assistance fra Ørsted, men inden ambulancen fra Ørsted nÃ¥r frem, bliver en af ambulancerne i Randers ledig”, siger vagtcentralleder Torben Skovgaard fra Falck til Randers Amtsavis.
Senest er alarmcentralen i Slagelse blevet kritiseret i forbindelse med en drabssag i Korsør den 27. august, hvor en 35-Ã¥rig mand blev dræbt med et knivstik. En 37-Ã¥rig kvinde har tilstÃ¥et drabet, men under grundlovsforhøret forklarede hun, at hun to gange havde forsøgt at fÃ¥ alarmcentralen til at sende en ambulance til den livsfarligt sÃ¥rede 35-Ã¥rige mand – men begge gange fik hun af alarmoperatøren at vide, at hun var fuld, og skulle gÃ¥ i seng. Det var først, da hun ringede til sin 19-Ã¥rige datter, og fik hende til at ringe til alarmcentralen, at der blev sendt en ambulance og politi. Der var pÃ¥ det tidspunkt gÃ¥et en time siden den første opringning til alarmcentralen. Den 35-Ã¥rige var stadig i live, da ambulancen ankom, men han var død ved ankomsten til sygehuset.
Siden alarmcentralen i Slagelse blev taget i brug 17. december 2002 er alarmcentralen i 15-20 tilfælde blevet kritiseret i medierne, men ifølge politiinspektør Bjarne Sørensen fra Slagelse Politi har alarmcentralen kun begået fejl i forbindelse med to af disse sager. I de øvrige sager betegner politiet kritikken som ubegrundet.
De mange klager over alarmcentralerne har imidlertid fået Politiforbundet til at gå ind i sagen. Forbundet vil sikre sig, at det tekniske udstyr på alarmcentralerne er i orden, og have afklaret hvordan de enkelte alarmoperatører hos politiet står rent juridisk, hvis der bliver klaget over dem. Politiforbundet vil også have forbedret uddannelsen af alarmoperatørerne.
