Politi

Sigtet for over 10 falske opkald til alarmcentralen

Onsdag morgen ringede en 49-årig mand fra Vordingborg til alarmcentralen 112 – igen. Den 49-årige mand ringede denne gang for at anmelde, at der var brand, men i løbet af natten havde han ringet flere end 10 gange til alarmcentralen med forskellige anmeldelser, som der ikke var hold i. Nu er han blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven.

Politi

Nye regler for alarmcentralerne

For første gang reguleres alarmcentralernes opgaver nu i lovgivningen. Det sker, efter at Justitsministeriet har udstedt en ny bekendtgørelse om minimumskrav til alarmcentralernes og beredskabstjenesternes alarmbehandling. Der er tale om en implementering af EU-regler, og fokus er på regler om alarmcentralernes behandling af personoplysninger.

Politi

Nyt 112-system på vej

Blandt andet på grund af ændrede EU-krav skal der implementeres et nyt 112-system i Danmark. Rigspolitiet har derfor igangsat et projekt, som skal gennemføre anskaffelse og implementering af en ny it-løsning på politiets alarmcentraler. Det kan få store konsekvenser for landets brandvæsener, da meget tyder på, at alarmcentralerne ikke længere vil varetage den beredskabsfaglige visitering af 112-opkald.

Præhospital

Ny taskforce ventes at komme med 112-anbefalinger medio 2022

Regeringen har nu nedsat den tidligere annoncerede taskforce, der skal styrke robustheden i den telefoniske håndtering af opkald til sundhedsberedskabet via 112 på tværs af regionerne. Taskforcen skal bidrage til, at alle borgere kan føle sig trygge ved, at de kan få hurtig kontakt til regionernes AMK-vagtcentraler, og at der hurtigt afsendes en ambulance, når der er brug for det. Der følger dog ikke nogen penge med. 

Præhospital

Stor stigning i 112-opkald, hvor vagtcentralen ikke tog telefonen

1.596 gange i juni og 1.583 gange i juli lykkedes det ikke for Hovedstadens Beredskabs alarmcentral at opnå kontakt til Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, når et 112-opkald vedrørende sygdom eller tilskadekomst skulle viderestilles. Det er en voldsom stigning i forhold til de to tidligere år, og årsagen er ifølge regionen ”en usædvanlig stor aktivitetsstigning”.

Præhospital

Råd fra alarmcentralen: Lad livløs 3-årig ligge

Politiklagemyndigheden skal nu undersøge en sag fra Silkeborg, hvor tre unge mænd ringede 112, efter at de havde fundet en 3-årig pige, der lå livløs i vandoverfladen på Borre Sø. Ifølge de tre unge mænd var instruktionen fra alarmcentralen nemlig, at de skulle lade pigen ligge – tilsyneladende fordi alarmcentralen troede, at der kunne være tale om en forbrydelse. Pigen viste sig dog senere at være i live.

Politi

Snart slut med at hente den populære 112-app

Den populære 112-app er blevet hentet mange hundrede tusinde gange, men i løbet af foråret er det formentlig slut med at hente app’en. Det skyldes nye krav til apps. De eksisterende brugere vil dog stadig kunne benytte app’en, som afgiver positionsdata til alarmcentralen, når en person foretager alarmopkaldet gennem app’en.