SINE-dækning i REGAN Vest

Når REGAN Vest – også kendt som Regeringsanlæg Vestdanmark – slår dørene op for offentligheden i slutningen af 2021, kan beredskaberne se frem til at kunne tale sammen på det fælles radionet SINE, hvis de skal løse opgaver inde i det 5.500 m2 store bunkeranlæg. REGAN Vest blev opført i 1960’erne og skulle bruges i tilfælde af en trussel om et forstående atomangreb på Danmark.

REGAN Vest skulle fungere som civilt arbejds- og opholdssted for bl.a. Danmarks regering og kongehus i tilfælde af en trussel om et forstående atomangreb på Danmark. Anlæggets faste bemanding blev indstillet i 2003, og REGAN Vest udgik endeligt af beredskabet i 2012.

Med bunkerens placering 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov har de landbaserede SINE-radiosignaler svært ved at trænge ned i bunkeren, og derfor er der nu installeret et indendørs aktivt SINE anlæg, der med egen basestation hjælper radiosignalerne på vej.

Det oplyser Center for Beredskabskommunikation.

Det er Nordjyllands Historiske Museum, som har valgt at installere et aktivt SINE-anlæg med henblik på at skabe sikkerhed for såvel ansatte som de besøgende og for de beredskabsaktører, der kan komme på arbejde i den store bunker.

Annonce