Dræbt i sammenstød med ambulance

En ældre kvinde blev fredag aften dræbt, da hun og en ældre mand kørte frem for ubetinget vigepligt og blev ramt af en ambulance fra Falck. Mandens tilstand er ifølge Østjyllands Politi i Århus kritisk. Ulykken skete ved Rønde nordøst for Århus. Ambulancen kørte ikke med udrykning, og de to Falck-reddere slap med mindre skader.

De to personer i personbilen var fastklemte og måtte frigøres af redningsmandskabet.

Annonce