Onsdag kører de tre første polske Falck-reddere ud fra Falck-stationen i TÃ¥rnby som observatører og fortrop for en større gruppe polske ambulancefolk. Men fællestillidsmanden for de københavnske reddere fik først beskeden om observatørerne to dage før kick off, og tillidsfolkene har overhovedet ikke været inddraget i drøftelser eller er blevet informeret. “Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, hvordan det kan gÃ¥ godt”, siger formanden for de københavnske chauffører, Per Petersen.
“Det er helt utilstedeligt, at Falck ikke har fundet det betimeligt at inddrage tillidsfolkene i beslutningen. Det er en mærkelig mÃ¥de at gøre tingene pÃ¥, ledelsen kører hen over de ansatte”, siger Per Petersen, formand for 3F Københavns Chauffører, til Eufagligt.dk. “Selvom vi mangler folk, og chaufførerne knokler livet af sig pÃ¥ overtid, sÃ¥ er det problematisk at løse det sÃ¥dan her. Vi ved intet om, hvilken baggrund de har. Jeg kan ikke forsÃ¥, hvis sundhedsmyndighederne har godkendt det her”, siger han. Per Petersen har selv besøgt Falck-reddere i Polen. “De har en udmærket uddannelse, men vi ved noget som helst om, hvilke kategorier af reddere, Falck vil tage her op”, siger han til Eufagligt.dk.
“Vi har sÃ¥ mange elever, at ingen ambulance kører uden elever. Skal polakkerne til at uddanne dem, og har de baggrund til det? Jeg ved ikke, om de kan uddanne elever”, siger Per Petersen. Han tvivler ogsÃ¥ pÃ¥, at et tre mÃ¥neders danskkursus er nok. “Selvfølgelig kan man lære lidt dansk pÃ¥ tre mÃ¥neder, men er det nok til at kunne diagnosticere pÃ¥ stedet? Jeg kan ikke lige forestille mig, hvordan det kan gÃ¥ godt. Jeg tror ikke pÃ¥ det”, siger han til Eufagligt.dk.
Ideen om at importere polske reddere blev præsenteret for medarbejderne i ledelsens nytÃ¥rstale til personalet. “Siden har vi ikke kunnet fÃ¥ besked om projektet. Ingen har spurgt, om vi synes det er en god eller skidt idé. Vi har blot fÃ¥et at vide, at man er klar over, at der er en masse problemer i det”, siger Frank Johansson, fællestillidsmand for Falck-redderne i København. “Selv om der ikke er tvivl om, at de polske reddere er veluddannede, sÃ¥ er der en masse problemer i det. Der er en kæmpe sproglig barriere, det er noget af en mundfuld at skulle lære dansk pÃ¥ tre mÃ¥neder”, siger han. “Der er flere spørgsmÃ¥l end svar. Vi har presset pÃ¥ for at fÃ¥ besked og protesteret over ikke at blive inddraget, men vi har ikke fÃ¥et noget som helst at vide. Det er en mærkelig politik, at præsentere sÃ¥dan et projekt i en nytÃ¥rstale uden at inddrage os i projektet”, siger Frank Johansson.
Falck afviser dog kritikken af, at medarbejderne ikke er blevet informeret om Falcks planer om at bruge polske reddere. Ifølge Falck er medarbejdere således i januar blevet informeret via en informationsskrivelse, og i marts blev der i redningskorpsets hovedsamarbejdsudvalg informeret om projektets status. Også på et seminar den 21. marts, hvor både Per Petersen og Frank Johansson var tilstede, blev der informeret om status på projektet. Falck understreger endvidere, at de polske reddere skal have et fem-måneders kursus i dansk, og ikke det tre-måneders kursus, som Per Petersen omtaler.
Falck har netop fÃ¥et tilladelse til at lade polske reddere køre med ambulancer i Danmark. I princippet burde et kørekort fra et EU-land gælde i alle lande, men i EU findes der ikke mindre end 110 forskellige typer kørekort. Derfor den særlige tilladelse. “Vi lægger i Falck stor vægt pÃ¥, at selskabets ansatte kan afløse pÃ¥ tværs af landegrænser samt udveksle erfaringer og kultur. Det har stor betydning for os, at vi nu har fÃ¥et myndighederne til at forstÃ¥, at polske ambulancekørekort kan bruges i Danmark”, siger direktør Lars Vester, Falck, til DR. Tilladelsen omfatter kun brugen af polske kørekort i Danmark. En forudsætning for, at de polske reddere kan fungere som ambulanceassistenter og -behandlere i Danmark er fortsat, at deres uddannelse godkendes af Sundhedsstyrelsen, og den godkendelse foreligger endnu ikke.
