Selv om ambulancebehandlere jævnligt fungerer som ledere af den præhospitale indsats på større skadesteder, indtil en koordinerende læge er fremme, er det ikke hensigtsmæssigt at tilbyde en indsatslederuddannelse til ambulancebehandlere. Sådan lyder meldingen fra Sundhedsstyrelsen under henvisning til, at indsatslederuddannelsen er langvarig og krævende.
Det er Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, som har bedt om en redegørelse for, hvorfor ambulanceledere ikke bliver efteruddannet som andre indsatsledere.
Ambulancelederen er leder af ambulanceindsatsen i et indsatsområde. Funktionen varetages normalt af ambulancebehandleren på den første ambulance eller af assistenten på akutlægebilen. Funktionen kan overtages af en udsendt leder fra ambulancetjenesten.
Sundhedsstyrelsen oplyser til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, at “ifølge ‘Retningslinjer for Indsatsledelse’ vil der ved større ulykker blive etableret en indsatsledelse. I indsatsledelsen indgår lederne af de beredskaber, som har specifikke indsatsmæssige opgaver i forbindelse med den konkrete hændelse. Grundstammen i indsatsledelsen udgøres af de tre overordnede ledere, dvs. Indsatsleder Politi (ISL PO), Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB) og Indsatsleder Sundhed/Koordinerede læge (ISL Sund/KOOL). Personer fra de respektive myndigheder, der skal kunne varetage funktionen som indsatsleder, er uddannet i egen sektor, men gennemgår også en fælles, tværfaglig indsatslederuddannelse, som er omfattende og krævende, og som afsluttes med en eksamen”.
Sjældent at ambulanceledere skal være indsatsledere
Sundhedsstyrelsen fortæller videre, at alle udsendte enheder fra regionen, herunder ambulancetjenesten, refererer til ISL Sund/KOOL. I ”Retningslinjer for indsatsledelse” er desuden noteret følgende: ”Indtil KOOL er fremme, varetages de præhospitale opgaver af lægen på første akutlægebil, lægen på akutlægehelikopteren eller ambulancelederen. Denne foretager i samråd med ISL PO og ISL RB en foreløbig vurdering af behandlingsbehovet og igangsætter den præhospitale indsats.”
Overfor Sundheds- og Forebyggelsesudvalget fortæller Sundhedsstyrelsen, at ”årsagen til, at ambulancelederen er nævnt her, er en praktisk foranstaltning især møntet på områder i landet, hvor de geografiske forhold er således, at det kan forekomme, at ambulancer ankommer til indsatsområdet før ISL Sund/KOOL. Derved kan en indsats indledes uden unødigt ophold. Det skal tilføjes, at det tidsrum, hvori en ambulanceleder eventuelt vil komme til at varetage opgaver på vegne af ISL Sund/KOOL, vil være af kort varighed, idet samtlige regioner dels har en eller flere akutlægebiler, suppleret af akutlægehelikopterne; dels har tilstrækkeligt af særligt uddannede ISL Sund/KOOL. Det må derfor antages at være yderst sjældent, at en ambulanceleder vil komme til at varetage opgaver på vegne af ISL Sund/KOOL.
Ambulanceledere skal ringe hjem
Sundhedsstyrelsen oplyser også, at der i forbindelse med indsatsledelsens samarbejde, koordination og organisering er behov for hurtigt at kunne tage beslutninger. ”Disse beslutninger bygger på den enkelte indsatsleders forståelse af situationen og tolkning af hændelserne – kombineret med viden og erfaring omhandlemønstre fra lignende situationer – samt konkrete overvejelser i den aktuelle situation. I de fælles beslutninger er det vigtigt, at indsatslederne deler deres situationsopfattelse og overvejelser med hinanden. En ambulancebehandlers kompetence og myndighedsrolle er ikke den samme som en indsatslederuddannet akutlæges. Dette betyder også, at såfremt en ambulanceleder i en periode varetager opgaver på vegne af ISL Sund/KOOL må alle beslutninger, der går udover den pågældendes vanlige kompetence, forelægges regionens ansvarlige AMK-læge på AMK-vagtcentralen via radio/telefon”.
Sundhedsstyrelsen konkluderer på den baggrund, at ”enhver ambulancebehandler i teorien kan komme ud for at skulle fungere som ambulanceleder i et indsatsområde, men da det i henhold til ovenstående vil være sjældent, at ambulancelederen skal varetage opgaver på vegne af ISL Sund/KOOL, og da indsatslederuddannelse er langvarig og særdeles krævende, vil det ikke være hensigtsmæssigt at tilbyde denne uddannelse til ambulancepersonale”.
