Reddere: Disse krav bør regionerne stille i ambulanceudbuddet

I de kommende år skal regionernes ambulancekørsel og liggende sygetransport atter i udbud. Den nyetablerede Reddernes Fagforening vil forsøge at påvirke udbudsrunderne gennem et brev til regionsrådspolitikerne. Her opstiller Reddernes Fagforening en række krav til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som ifølge fagforeningen bør indgå i udbudskravene.

”Når man vælger at lave udbuddene med så stor vægt på økonomi, som der hidtil har været gjort, så er regionerne forpligtet til at sikre reddernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø”, skriver formanden for Reddernes Fagforening, Rune L. Rasmussen, i brevet – og fortsætter:

”Vores medlemmer er desværre overrepræsenteret i mange statistikker, der omhandler nedslidning fysisk og psykisk belastning. Vi oplever i vores hverdag i ambulancerne mange mangler, hvor der findes væsentlige forbedringsmuligheder i form af tekniske hjælpemidler, som i dag ikke bruges, ene og alene pga. økonomi”.

”Når man laver udbudsmaterialet, bliver man nødt til at indskrive, hvad der kan virke som selvfølgelige ting for menigmand. Dette skyldes, at der ofte vil blive tænkt kreativt fra bydernes side, når økonomi vægter så højt, som det gør. Den største besparelse for byder kan hentes på emner direkte relaterede til reddernes arbejdsmiljø. Når regionerne vælger at lave et udbud, så har de også et ansvar for, at de fysiske og psykiske arbejdsforhold er i orden på arbejdspladserne. Dette ansvar skal man vise, ved at skrive mange flere krav ind i udbudsmaterialet”, skriver fagforeningen.

Ønsker flere tekniske hjælpemidler

De områder, hvor Reddernes Fagforening ønsker, at der indskrives krav til reddernes fysiske arbejdsmiljø, er:

  • Udsugning i ambulancegarager.
  • Justerbare og fjedrende sæder i ambulancer.
  • Træningsfaciliteter på stationer eller andre ordninger for at vedligeholde en tilfredsstillende fysik
  • Elektriske bårer.
  • Mekaniske og elektriske hjælpemidler til forflytning.
  • Automatisk trappestol til at “gå på trapper”.
  • Justerbare sæder i bårerum.
  • Mulighed for at nå det meste udstyr i bårerum fra siddende fastspændt position.
  • Lifte på alle modtagende afdelinger til at få patienter fra båre til seng.
  • Fartpilot.
  • Automatgear.
  • Sommer- og vinterdæk.
  • Lydskærmning i førerkabine mod sirenelyd.
  • Letvægtsiltflasker.
  • Tasker, der er ergonomiske korrekte at bruge.
  • Mindre kontrol af f.eks. af- og pålæsningstider eller som minimum hensyntagen til de fysiske forhold på de sygehusene, f.eks. afstande til afdelinger.
Fokus på pauser

Om det psykiske arbejdsmiljø skriver Reddernes Fagforening:

”Mange af vores kollegaer oplever, at de ikke har mulighed for at afholde deres pauser, hvilket er en både fysisk og psykisk belastning for den enkelte. Dette sikres ved i udbudsmaterialet at skrive ind, hvor mange pauser der skal være på de forskellige vagtforme, og at dette respekteres af vagtcentralen”.

Med henvisning til den udskældte praksis med forkantsdisponering i Region Midtjylland skriver fagforeningen videre:

”I en enkelt region i Danmark bruges begrebet i basebyt i stor stil, hvilket medfører, at man som redder flyttes rundt op til 6-8 gange på et døgn uden at have patientkontakt og ikke har mulighed for at medbringe mad og lign. Dette sker også om natten og medfører en psykisk kæmpe belastning for de reddere, der er udsat for dette”.

Annonce