Stor stigning i 112-opkald, hvor vagtcentralen ikke tog telefonen

Arkivfoto: Thomas Voss

1.596 gange i juni og 1.583 gange i juli lykkedes det ikke for Hovedstadens Beredskabs alarmcentral at opnå kontakt til Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, når et 112-opkald vedrørende sygdom eller tilskadekomst skulle viderestilles. Det er en voldsom stigning i forhold til de to tidligere år, og årsagen er ifølge regionen ”en usædvanlig stor aktivitetsstigning”.

Når en borger i Region Hovedstaden ringer 112, går opkaldet til Hovedstadens Beredskabs alarmcentral. Her vurderer en medarbejder, om opkaldet vedrører politi, brandvæsen eller ambulance.

Hvis der er ringet 112 om sygdom eller tilskadekomst, så stilles opkaldet videre til en sundhedsfaglig visitator på AMK-vagtcentralen hos Region Hovedstadens Akutberedskab. Det sker som et konferencekald, hvor alarmcentralen kobler AMK-vagtcentralen med ind i opkaldet. Når der er etableret kontakt mellem borgeren og AMK-vagtcentralen, lægger alarmcentralen på, og opkaldet mellem borgeren og AMK-vagtcentralen fortsætter.

Opkald, der viderestilles til AMK-vagtcentralen, ledsages altid af en elektronisk blanket med borgerens kontaktinformationer og lokation samt en kort beskrivelse af patientens tilstand.

Mange spidsbelastningssituationer

I situationer med spidsbelastning – defineret som situationer, hvor alarmcentralen ikke opnår kontakt til AMK-vagtcentralen indenfor 22 sekunder – vil alarmcentralen fortsat forsøge at få kontakt til AMK-vagtcentralen. Hvis tilstanden er livstruende, vil borgeren imens være på linjen sammen med alarmcentralen. Viser det sig fortsat ikke muligt at få hurtig kontakt, ringer alarmcentralen i stedet direkte ind til vagthavende på AMK-vagtcentralen, som afsender en ambulance.

Og netop situationerne, hvor der efter 22 sekunder ikke er opnået kontakt med AMK-vagtcentralen, steg voldsomt i sommermånederne i år.

I maj var der 585 opkald, som ikke umiddelbart blev besvaret, men i juni steg det til 1.596, og i juli var der 1.583 ubesvarede opkald. Det svarer til, at 8,4 pct. af alle opkald i juni og 8,3 pct. i juli ikke blev besvaret indenfor de 22 sekunder. Det er langt højere end i de samme to måneder i 2020, hvor henholdsvis 327 og 176 opkald ikke blev besvaret, hvilket var en andel på henholdsvis 2,3 pct. og 1,2 pct. I 2019 var der 642 ubesvarede opkald i juni og 433 i juli.

Region Hovedstadens Akutberedskab vurderer, at stigningen skyldes ”en usædvanlig stor aktivitetsstigning” i de to måneder i 2021, som ikke er set i samme periode i tidligere år. Regionen oplyser, at der ikke på baggrund af sommerens konkrete udfordringer er udarbejdet en specifik langsigtet strategi for at nedbringe antallet af ubesvarede opkald.

Annonce