Brandvæsen
Brandmand ekskluderes efter dom for 32.000 ulovlige kanonslag
Tidligere på måneden blev en 42-årig brandmand fra Tyrstrup Frivillige Brandværn idømt 30 dages betinget fængsel for at have opbevaret 32.000 kanonslag i sin garage i Christiansfeld. Manden bevarede sin tilknytning til brandværnet i det år, der gik fra politiets fund af kanonslagene og til dommen, men nu har brandværnet valgt at ekskludere ham.
Ingen brandfolk har fået anerkendt kræft som erhvervssygdom siden 2012
Siden 2012 har ingen danske brandfolk fået anerkendt en kræftsygdom som erhvervssygdom. Det viser nye tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I perioden har op imod 90 brandfolk ellers søgt om at få anerkendt deres kræftsygdom, men sagerne er blevet afvist, da Erhvervssygdomsudvalget ikke mener, at der er årsagssammenhæng mellem brandmandsjobbet og kræft.
Falck-topchef: Kynisk og brutal oprydning venter
Falck har de seneste år haft en imponerende vækst, men det er sket gennem opkøb, der ikke har givet indtjening. Derfor kaster Falcks nye topchef, Jakob Riis, sig nu over en stor oprydningsopgave, hvor han med egne ord vil være ”kynisk og brutal”. Mange af de 16 forretningsområder i 45 lande skal skæres væk, og et stort forretningsområde sættes allerede nu til salg.
Nordjysk brandmand skal fem år i fængsel for brandstiftelse
En 34-årig tidligere deltidsbrandmand er i dag ved Retten i Hjørring blevet kendt skyldig i flere tilfælde af brandstiftelse. Den 34-årige mand er blevet idømt i alt fem års fængsel, ligesom han – formentlig som den første nogensinde – har fået frakendt retten til at virke som brandmand indtil videre. Han ankede dommen på stedet.
Slagelses beredskabschef fratræder efter klager fra medarbejdere
Slagelse Kommunes beredskabschef, John Olesen, er med omgående virkning stoppet. Det sker efter at en stor del af brandfolkene i Slagelse samt de fastansatte medarbejdere ved Center for Beredskab har rettet kritik mod beredskabschefen. Slagelse Kommune oplyser, at der er indgået en fratrædelsesaftale, og at viceberedskabschefen nu er konstitueret i jobbet.
Falck skal slukke brand i Hammel og Hinnerup frem til 2021
Beredskabskommissionen for det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed, som dækker Randers, Favrskov og Djursland, har besluttet at tildele Falck kontrakten på brandslukning i Hammel og Hinnerup fra 1. januar 2019 og frem til 31. december 2021. Opgaven har været i udbud, og Falck afgav et tilbud, som er blevet sammenligning med den pris, som beredskabet selv ville kunne varetage brandslukningsopgaven for.
Brandvæsen fik stjålet advarselslygter efter brand
I sidste uge rykkede Lolland-Falster Brandvæsen ud til ild i en halmstak. Men da brandfolkene morgenen efter kom tilbage til brandstedet for at se, om de opsatte advarselsskilte og -lygter kunne fjernes igen, var to af lygterne blevet stjålet. ”Når ting bliver stjålet fra os, skal de erstattes, og så er der nogle andre ting, som vi så må undvære – ting, som går til at hjælpe jer og jeres nærmeste”, fortæller brandvæsenet i et opslag.
4.000 danskere har nu været på Robust Borger-kursus i år
Beredskabsforbundets Robust Borger-kursus har passeret en milepæl, efter at der i år har været 4.000 deltagere på forbundets kurser. Det er langt over målsætningen om 2.500 deltagere pr. år. Beredskabsforbundet vurderer, at fremgangen især skyldes, at der er udviklet koncepter, som passer til forskellige målgrupper, f.eks. boligselskaber.
Hovedstadens Beredskab har taget ny type lift i brug
Mange steder i København er der små porte og snævre passager, som gør, at beredskabets almindelige drejestiger ikke kan anvendes. For at kunne foretage personredning og slukning i f.eks. svært tilgængelige baggårde har Hovedstadens Beredskab derfor anskaffet to nye teleskoplifte, der erstatter de såkaldte Bobcat-stiger.