Ny praksis skal give færre beredskabsmeddelelser om brande
I 2014 blev der udsendt 24 beredskabsmeddelelser til befolkningen via DR og TV2. Det var den foreløbige kulmination på en tendens inden for de sidste 10 år, hvor der er sket en markant stigning i antallet af beredskabsmeddelelser. Derfor justerer Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, DR og TV 2 nu praksis, så der kun udsendes beredskabsmeddelelser, hvis der er tale om livsfare.