Google Maps
Brandvæsen

Stor ubalance kan føre til krav om effektiviseringer i Østjyllands Brandvæsen

Der er ikke balance mellem de midler, som Aarhus Kommune ifølge en ny dimensioneringsplan skal betale til det fælleskommunale Østjyllands Brandvæsen, og så de midler, som kommunen har afsat til området. Nærmere bestemt vil der for 2017-2020 mangle godt 12 mio. kr. Derfor vil Aarhus Kommune nu pålægge kommunens bestyrelsesmedlemmer at arbejde for, at der gennem effektiviseringer skabes balance.

Brandvæsen

Brandfolk måtte slukke brand i egen bygning

Brandfolkene hos Kegnæs Frivillige Brandværn havde kun kort kørevej, da de blev kaldt ud til en brand torsdag aften. Branden var nemlig opstået i en bygning, der er bygget sammen med brandstationen. Inden branden var slukket, var de også sket skader på brandværnets mandskabsrum.

Brandvæsen

Morsø Kommune fortsætter i Nordjyllands Beredskab

Et socialdemokratisk forslag om, at Morsø Kommune skulle forlade det fælleskommunale Nordjyllands Beredskab, fik ikke politisk opbakning. Socialdemokraterne var – blandt andet pÃ¥ baggrund af input fra de lokale brandfolk – bekymrede for, at en kommende dimensioneringsplan vil reducere beredskabet og i stedet flytte mandskab og materiel til Thisted. Men forslaget fik kun to stemmer i kommunens teknik- og miljøudvalg.

Brandvæsen

Brandvæsen får ros efter tilsynsbesøg fra Beredskabsstyrelsen

I september var Beredskabsstyrelsen på tilsynsbesøg hos Vestsjællands Brandvæsen i Lumsås, hvor brandfolkene gennemførte en øvelse omhandlende løft af tunge byrder og afstivning af bygninger i forskellige redningssituationer. De tre lokale holdledere, der virkede som instruktører på øvelsen, får i Beredskabsstyrelsens tilsynsrapport ros for deres undervisning.

Brandvæsen

Skrottet dimensionsplan giver millionregning til kommuner

24 mio. kr. Så mange penge skal de seks kommuner, der ejer Trekantsområdets Brandvæsen, nu finde på deres budgetter for 2016-2018, efter at kommunerne er blevet enige om, at brandvæsenets første udkast til dimensioneringsplan skal skrottes. I stedet skal der udarbejdes en ny plan, som først vil få effekt fra 2019. Brandvæsenet satser dog stadig på at kunne effektivisere på støttefunktionerne.

Brandvæsen

Bod erstattes af bonus i ny vestsjællandsk brandslukningskontrakt

Fremover skal Falck ikke længere betale bod, hvis redningskorpsets vestsjællandske brandkøretøjer ikke er hurtige nok. I stedet kan Falck få en bonus for god service. Det er blot en af en række nyskabelser i en kontrakt mellem Falck og Vestsjællands Brandvæsen, der også giver brandvæsenet mulighed for en hurtig hjemtagning, hvis kvaliteten svigter.

Brandvæsen

Borgmester bakker op om brandfolk efter kritik

Indsatslederens opgave er at skabe overblik, så førsteindsatsen fra de ankomne redningsfolk kan indsættes effektivt og redningsindsatsen lykkes. Det siger Slagelses borgmester, Sten Knuth, efter at et byrådsmedlem har kritiseret indsatsen ved en drukneulykke i Korsør Havn. Byrådsmedlemmet undrer sig over, at indsatslederen ikke selv iværksatte redningsforsøg.