Brandvæsen

Brandfolk har pumpet 300 mio. liter vand væk

De seneste dage har over 600 brandfolk været i gang med at bekæmpe oversvømmelser på næsten 200 indsatssteder. Det anslås, at de mange brandfolk har pumpet omkring 300 mio. liter vand væk. Alene i Sønderborg, der har været hårdest ramt, har 100 brandfolk været i gang på 51 indsatssteder, men også på Sjælland knokler redningsmandskabet.

Brandvæsen

Sjællandske brandvæsener sender pumpemateriel til Sønderjylland

Sønderjylland har på kort tid fået, hvad der svarer til en halv måneds regn, og det har skabt store oversvømmelser. Efter anmodning fra Sønderborg Kommune afsendes der søndag morgen forstærkninger i form af pumpeenheder fra Nordsjællands Brandvæsen, Østsjællands Beredskab, Hovedstadens Beredskab, Beredskab Øst og Frederiksborg Brand og Redning.

Brandvæsen

Vil gøre røgalarmer lovpligtige

I Danmark omkommer omkring 80 mennesker hvert år på grund af brand. Sådan har det været i årtier, og tallet ser ikke ud til at være på vej ned. Derfor vil beredskabschefernes organisation, Danske Beredskaber, nu gøre røgalarmer lovpligtige. Konkret vil organisationen forpligte udlejere til at opsætte røgalarmen, mens det for private boligejere kan være et vilkår for at tegne en forsikring.

Brandvæsen

Brandfolk lærte unge om fyrværkerisikkerhed

Sprængte fingre og grimme øjenskader. Vi kender alt for godt billederne af de voldsomme skader fra fyrværkeri, som vi desværre ser alt for mange af hvert år i forbindelse med nytåret. Ofte skyldes det uforsigtig omgang med nytårskrudtet, og mange af dem, som kommer til skade, er unge. Det vil Københavns Brandvæsen gøre noget ved, og derfor har brandvæsenet besøgt tre ungdomsklubber.

Google Maps
Brandvæsen

Slagelse Kommune er ude af Vestsjællands Brandvæsen

Slagelse bliver den 4. kommune, som vælger at stå uden for et fælles beredskab. Det står klart, efter at et snævert flertal i det lokale byråd onsdag har stemt nej til Vestsjællands Brandvæsens budget. Som konsekvens viderefører Slagelse Kommune sit nuværende beredskab. De øvrige kommuner i Vestsjællands Brandvæsen havde ellers lovet at finde nye besparelser.

Brandvæsen

Ejerkommuner har godkendt den nye dimensionering for Beredskab Øst

Kommunerne Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk har nu godkendt den risikobaserede dimensionering for deres kommende fælles beredskab, Beredskab Øst. Godkendelsen er sket, efter at dimensioneringsplanen har været til udtalelse hos Beredskabsstyrelsen, som ikke havde bemærkninger til plangrundlaget, der da også fastholder det nuværende serviceniveau.

Google Maps
Brandvæsen

Brandstationen i Solrød overlever – indtil videre

Brandstationen i Solrød bliver alligevel ikke lukket. Den nye dimensioneringsplan for Østsjællands Beredskab lagde ellers op til, at Solrød ikke længere skulle have en brandstation, men nu har beredskabets bestyrelse besluttet, at stationen bevares, indtil brandslukningen skal i udbud i løbet af 2016. Her vil det blive op til en kommende operatør at beslutte, om der er behov for en brandstation i Solrød.