Brandvæsen
Ø har haft 10 flystyrt – men nærmeste brandhane er 1 km. fra flyvepladsen
Siden 2003 er der styrtet 10 fly ned på Endelave. Men beboerne føler ikke, at de har det rette udstyr til at hjælpe. På den lokale flyveplads er der hverken sterilt vand til at afkøle brandofre eller en brandhane. Selvom der faktisk er 10 brandhaner på Endelave, så er den nærmeste placeret over en kilometer væk, men der er ingen brandslange på Endelave, der kan nå så langt.
Vestsjællands Brandvæsen vil skære dybt i det operative beredskab
Rammerne for den fremtidige dimensionering af det operative beredskab i Vestsjællands Brandvæsen er nu besluttet, og der er udsigt til, at der bliver skåret dybt i beredskabet. Både når det gælder udrykningstider, bemanding og antal køretøjer bliver beredskabet således reduceret, men ejerkommunerne får mulighed for at købe sig til et bedre beredskab.
Dansk Folkeparti: Beredskabsstyrelsen skal have mere magt over brandvæsener
Vestsjællands Brandvæsen har overfor politikerne vurderet, at det vil være beredskabsfagligt forsvarligt at nedgradere beredskabet på Orø, selv om Beredskabsstyrelsen har udtrykt bekymring over planerne. Det får nu Dansk Folkeparti til at foreslå, at Beredskabsstyrelsen får mere magt, så styrelsen kan sige nej til brandvæsenernes dimensioneringsplaner.
Ingen penge til brandvæsenerne i ny økonomiaftale
For få måneder siden bebudede KL, at organisationen ville kræve flere penge til de kommunale beredskaber i dette års økonomiforhandlinger med regeringen. Nu er økonomiaftalen så indgået, og den byder på 1,7 mia. kr. ekstra til børn og ældre – men der er ingen penge til beredskabsområdet.
Brandfolk fra store dele af Sjælland var indsat ved storbrand på sygehus
Tirsdagens storbrand på Holbæk Sygehus resulterede i en af de største beredskabsindsatser på Sjælland i mange år. Udover de lokaler beredskaber blev der tilkaldt assistance fra bl.a. Roskilde, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby, Hedehusene og Næstved. Samtidig fik brugen af droner afgørende betydning for slukningsarbejdet.
Roskilde skal fortsat assistere ved brande i Lejre Kommune
Brandstationen i Roskilde skal fortsat dække brand- og redningsindsatser i den østlige del af Lejre Kommune. Det har Vestsjællands Brandvæsen og Østsjællands Beredskab aftalt. Den nye aftale omfatter et område med ca. 3.450 indbyggere, hvor der også fremover skal afsendes en autosprøjte fra Roskilde. Det får Østsjællands Beredskab 275.000 kr. for om året.
Enigt Folketing kritiserer tilskueres adfærd ved trafikulykker
Nysgerrige tilskuere er i stigende grad et problem på ulykkessteder, hvor de risikerer at hindre eller besværliggøre redningspersonalets og politiets livsvigtige arbejdsopgaver. Men et enigt Folketing står bag en opfordring til borgerne, hvor de understreger vigtigheden af, at man udviser hensynsfuldhed, respekt og omtanke i situationer, hvor personer er kommet til skade.
Brandfolk har i år brugt 1.145 timer til brandvagt på overbelagte sygehuse
I år har brandfolk fra landets beredskaber indtil videre brugt 1.145 timer på sidde brandvagt på hospitalsafdelinger, der har været ramt af overbelægning. Det viser en ny opgørelse fra de kommunale beredskaber. Der er tale om en kraftig stigning i forhold til 2017, hvor der hele året blev brugt 180 timer på samme opgave.
Østsjællands Beredskab har kurs mod kæmpe underskud i 2018
Økonomien i Østsjællands Beredskab er hårdt presset, og beredskabet forventet at få et underskud på næsten 10 mio. kr. i 2018. Årsagen er især, at processen med en ny risikobaseret dimensionering er havareret. Men også prisstigninger fra Falck, manglende salg af kurser til ejerkommunerne samt tabte indtægter efter udbud i ejerkommunerne forklarer den stærkt forværrede økonomi.