Præhospital

USA: Overvejer at anvende Uber til sygetransport

Fremover skal Uber måske stå for en del af sygetransporterne i den amerikanske hovedstad, Washington, D.C. Ambulancetjenesten, som drives af det lokale brandvæsen, er hårdt presset, og derfor kigger brandvæsenets ledelse nu på alternative muligheder for at aflaste ambulancerne. Og en af mulighederne er at lade Uber overtage de ikke-akutte ture.

Præhospital

Hovedstadens Beredskab: Vi forventer at øge antallet af redderelever

Ved årsskiftet havde hovedstadens kommunale ambulancetjenester kun beskedne tre redderelever under uddannelse, men i dag er tallet steget til ni – og antallet af elever øges formentlig i de kommende år. Sådan lyder meldingen fra Hovedstadens Beredskab, som også påpeger, at der under Region Hovedstadens ambulanceudbud skete en reduktion i antallet af elever.

Præhospital

Statsforvaltningen: Region Syddanmark traf ulovlige afgørelser

Det var i strid med lovgivningen, da Region Syddanmark i flere tilfælde afviste at udlevere materiale om regionens kontrakt med BIOS. Det slår den statslige tilsynsmyndighed, Statsforvaltningen, fast. Men selv om Statsforvaltningen har givet Region Syddanmark besked på at træffe en ny – og denne gang lovlig – afgørelse, så forventer regionen, at det vil tage fire måneder at træffe den nye afgørelse. Lovgivningens krav er ellers maksimalt en uge.

Præhospital

BIOS skal betale 30 mio. kr. tilbage – engang

Region Syddanmark har betalt ca. 30 mio. kr. for meget til BIOS. Det erkender BIOS, som også erklærer sig indstillet på et betale det store beløb tilbage. Under henvisning til selskabets pressede økonomi har BIOS dog bedt om tid til at vurdere, hvor meget virksomheden kan betale her og nu, og hvordan den øvrige tilbagebetaling kan foregå.

Præhospital

Efter BIOS-underskud på 42 mio. kr.: Tvivl om den fremtidige drift

BIOS tabte i 2015 i alt 42 mio. kr., og tabet er så stort, at selskabet ikke længere opfylder de lånebetingelser, som er aftalt med bankerne. Dermed er der ifølge selskabets revisorer betydelig usikkerhed forbundet med BIOS’ fremtidige drift. Det hollandske moderselskab har skudt et større millionbeløb i det danske datterselskab, men vil ikke garantere for dækning af fremtidige tab.

Præhospital

Efter kuldsejlet it-projekt: Regionerne køber selv disponeringssystemer til AMK

For fem år siden indgik fire af de fem regioner en kontrakt med firmaet Intergraph om levering af et nyt disponeringssystem til de regionale AMK-vagtcentraler. Men efter talrige forsinkelser er projektet opgivet, og nu vil regionerne i stedet hver især købe disponeringssystemer til deres vagtcentraler. Som den første region har Region Sjælland nu sendt opgaven i udbud.

Præhospital

Patienterne er godt tilfredse med akutlægehelikopterne

Patienter, der har haft brug for akutlægehelikopteren, er for første gang blevet spurgt om deres oplevelse. Brugerundersøgelsen tegner et billede af yderst tilfredse patienter. Langt de fleste patienter oplever således, at helikopterlægen og den øvrige besætning udfører den akutte hjælp på en rolig og meget kompetent måde, der betyder, at de føler sig trygge trods de ofte livstruende omstændigheder.

Præhospital

Falck uddanner langt størstedelen af de danske redderelever

Af de 267 redderelever, der ved årsskiftet var i gang med uddannelsen som ambulanceassistent, var de 227 ansat i Falck. De to andre private ambulancetjenester tegnede sig for 37 redderelever, mens Hovedstadens Beredskab kun havde tre redderelever under uddannelse. Region Sjælland er den region, hvor Falck i øjeblikket uddanner flest nye reddere.

Google Maps
Brandvæsen

Falck havde et elendigt 2015 i Danmark

Falck-koncernen fik et stort underskud i 2015, og særligt i Danmark havde Falck et elendigt år. Det viser regnskabet for Falcks danske datterselskab. Omsætningen faldt med 2 pct., svarende til 100 mio. kr., og et overskud på 1,4 mia. kr. i 2014 blev forvandlet til et underskud på 29 mio. kr. i 2015. Falck forventer, at omsætningen atter falder i år, men at der kommer overskud på driften.