Præhospital

Store omvæltninger på vej i hovedstadens ambulancetjeneste

Det nu afsluttede udbud af ambulancekørslen i Region Hovedstaden indebærer, at landets næststørste ambulancetjeneste, Københavns Brandvæsen, ikke længere skal udføre hverken ambulancekørsel eller sygetransport. Men sammenlignet med Region Sjælland og Region Midtjylland er det meget få af Region Hovedstadens ambulanceberedskaber, som skal skifte operatør. Alligevel kommer 2009 til at byde på store omvæltninger for ambulancetjenesten i regionen: Antallet af ambulancer vil blive væsentligt reduceret (med dog ikke så meget som oprindeligt planlagt), borgerne i København skal indstille sig på længere responstider, disponeringen skal ske fra en endnu ikke eksisterende vagtcentral, ambulanceoperatørerne har ikke længere ansvar for responstiderne og den liggende sygetransport udskilles. Desuden forsvinder alle regionens akutbiler, men samtidig indføres et nyt koncept, nemlig paramedicinerambulancer.

Præhospital

Konservative stemte nej til forslaget til serviceniveau for ambulancekørsel i Region Hovedstaden

Den konservative regionsrådsgruppe stemt tirsdag aften nej til forslaget til serviceniveauet for ambulancetjenesten i Region Hovedstaden. Den konservative gruppe kunne tilslutte sig valget af leverandører, men de konservative politikere er bekymrede for serviceniveauet for ambulancekørslen. “Vores udgangspunkt for valget af serviceniveauet er, at borgerne som minimum skal opleve den samme responstid som i dag – og gerne langt bedre responstid i særligt ydreområder. Vi er meget bekymret for, at nogle borgere vil komme til at opleve dårligere responstider end i dag – her tænker vi særligt på det gamle H:S-område”, fortæller Benedikte Kiær, der er gruppeformand for de konservative.

Præhospital

Udbud i Region Hovedstaden: Falck blev den store vinder

Falck blev den store vinder af ambulanceubuddet i Region Hovedstaden. Redningskorpset får al ambulancekørslen med undtagelse af Frederiksberg og Vanløse, der går til Frederiksberg Brandvæsen, og indre København, der går til Samariten. Desuden får Falck den liggende sygetransport i tre af de fire områder. I København var der ingen bud på den liggende sygetransport, så den sendes i udbud igen.

Præhospital

Reddere næsten tilfredse med regions valg af ambulanceoperatører

“Det er med tilfredshed at vi kan konstatere, at Region Hovedstaden primært har valgt at satse på erfarne leverandører til den fremtidige ambulancetjeneste. Vi ser det som en stor fordel at bibeholde etablerede leverandører, der har kendskab til at drive ambulancetjeneste i stor målestok. Det vil være til fordel for både de ansatte og regionens borgere”. Sådan lyder kommentaren fra Kim Nielsen, der er formand for Reddernes Faglige Klub København, og Hugo Hammel, der er brancheformand i Chaufførernes Fagforening, som organiserer Falck-redderne i København.

Præhospital

Brandchef forudser sammenbrud i ambulancetjenesten

“Det er rigtig ærgerligt, og desværre hvad vi havde frygtet”, siger Københavns brandchef, Jan Axlev, om resultatet af udbuddet, hvor Københavns Brandvæsen mistede al ambulancekørsel. Samtidig er brandchefen særdeles direkte i sin vurdering af udsigten for den fremtidige ambulancetjeneste i Region Hovedstaden: Kombinationen af udbud, ny vagtcentral og nyt kommunikationssystem vil i sidste instans medføre et sammenbrud af den samlede ambulancetjeneste i regionen.

Præhospital

Det fremtidige beredskab i Region Hovedstaden

Beredskabet i Region Hovedstaden vil fremover komme til at bestå af i alt 44 ambulancer (36 døgnenheder og otte dagenheder). Den liggende sygetransport skal varetages af 18 enheder i dagtimerne og syv enheder om aftenen. For at få et bedre kvalitetsmål for hurtig hjælp vil regionen indføre maksimale responstider. De maksimale responstider vil dog kun omfatte 90 % af alle udrykningerne.

Præhospital

Slaget om Region Hovedstadens ambulancekørsel afgøres i dag

I dag mødes de 13 medlemmer af Region Hovedstadens forretningsudvalg til et ekstraordinært møde, hvor de skal træffe to helt centrale beslutninger om fremtidens ambulancetjeneste i regionen. For det første skal politikerne beslutte, hvilke ambulanceoperatører, som i de næste seks år skal stå for ambulancekørslen, og for det andet skal politikerne fastsætte serviceniveauet i ambulancetjenesten – det vil i praksis sige, at politikerne skal beslutte, hvor mange ambulanceberedskaber, som skal indgå i regionens ambulancetjeneste. Politikernes beslutning vil naturligvis kunne læses på BeredskabsInfo, så snart den er offentliggjort.

Præhospital

Brandfolk: Region Hovedstaden giver Københavns Brandvæsen en unfair behandling

Tirsdag skal politikerne i Region Hovedstaden tage stilling til, hvem der fremover skal varetage ambulancekørslen i regionen. Og meget tyder på, at Københavns Brandvæsen bliver den store taber. Adskillige kilder oplyser samstemmende, at regionens embedsmænd indstiller, at brandvæsenet ikke længere skal køre ambulancer for regionen. Men det er udtryk for en unfair behandling af Københavns Brandvæsen, og det vil være uansvarligt og risikabelt, hvis Region Hovedstaden på tirsdag vælger at satse på Samariten, som hverken har erfaring med ambulancekørsel i Danmark eller har en overenskomst. Sådan lyder udmeldingen fra Brandfolkenes Klub København, der organiserer de københavnske brand- og ambulancefolk, og som mener, at regionen er på vej mod at skabe sin egen variant af den udskældte politireform.

Præhospital

Rygte: Københavns Brandvæsen står til at miste ambulancekørslen

På tirsdag skal forretningsudvalget i Region Hovedstaden træffe beslutning om, hvilke ambulanceoperatører, som fremover skal stå for ambulancekørslen i regionen. Der har været mange rygter om embedsmændenes indstilling til politikerne, men de seneste rygter adskiller sig ved, at de også tages seriøst af Københavns Brandvæsen. Og ifølge disse rygter – og det skal understreges, at der stadig kun er tale om rygter – står Københavns Brandvæsen til at miste ambulancekørslen, der i stedet skal fordeles mellem Falck, Frederiksberg Brandvæsen og Samariten.

Præhospital

Reddere er frustrerede over Samariten

I den kommende uge vil det være to måneder siden, at Region Sjælland offentliggjorde, at det dengang helt ukendte svenske firma Samariten til næste år skal overtage ambulancekørslen fra Falck. Men i dag er Samariten næsten lige så ukendt som for to måneder siden, for Samariten har ikke ønsket at fortælle om sine planer for ambulancetjenesten. Det har resulteret i stor frustration blandt de reddere, som Samariten ellers er helt afhængig af, når firmaet skal overtage ambulancekørslen. Redderne frygter for deres fremtid og undrer sig over, at der efter to måneder stadig ikke er kommet nogen livstegn fra Samariten.