Præhospital

Reddere: Sygeplejersker har selv sagt fra

Dansk Sygeplejeråd har kritiseret præmisserne i den nye evaluering af akutbilen i Thisted, hvor det ifølge sygeplejerskerne blandt andet har været paramedicinernes rutiner, der har præget håndtering af patient og skadested i den forsøgsperiode, hvor både paramediciner og anæstesisygeplejerske har bemandet akutbilen. Men i flere tilfælde er det anæstesisygeplejerskerne selv, der har sagt fra over for at anvende det specielle udstyr, der findes til observation og overvågning af patienterne præhospitalt. Det oplyser Reddernes Udviklingssekretariat, der dog anerkender, at sygeplejerskerne har en god uddannelse med kompetencer indenfor diagnosticering og medicinering.

Præhospital

Sygeplejersker betegner evaluering af akutbil som lødig men problematisk

Den nye evaluering af den paramediciner- og sygeplejerskebemandede akutbil i Thisted er grundlæggende lødig. Der anerkender Dansk Sygeplejeråd (DSR), som dog også mener, at der er problemer med præmisserne, som fører til, at sygeplejerskernes effekt ikke slår igennem i evalueringen. Derfor vil sygeplejerskerne have regionspolitikerne til at bevare sygeplejerskebemandingen i Thisted – i hvert fald indtil endnu en analyse er klar.

Præhospital

En ambulanceredder må godt kaldes Falck-redder

Det er i orden at kalde en ambulanceredder for en Falck-redder – også selv om redderen kommer fra Roskilde Brandvæsen. I hvert fald er brugen af udtrykket Falck-redder ikke skjult reklame for Falck, slår det statslige Radio- og TV-nævn fast i en sag, hvor en sjællandsk radiolytter havde klaget over, at DR generelt brugte begrebet Falck-redder, når ambulancetjenestens personale blev omtalt.

Præhospital

Englands lægehelikoptertjeneste lammet

Størstedelen af Englands lægehelikoptertjeneste er lammet, efter at der er konstateret sikkerhedsproblemer på den meget udbredte Eurocopter EC 135-helikopter, som også anvendes i Danmark. I alt er 22 lægehelikoptere taget ud af drift, og man forsøger nu at dække beredskabet med helikoptere fra forsvaret og kystvagten.

Præhospital

Hyppigere førstehjælp sikrer massiv fremgang i overlevelse efter hjertestop

Fra at være det svage led for bare ti år siden er Danmark i dag på vej frem, når det gælder overlevelse efter hjertestop uden for hospital. I dag overlever 10 procent af patienterne, hvis de får hjertestop, og en væsentlig del af forklaringen er formentlig, at andelen af danskere, der griber ind, hvis de bliver vidne til et hjertestop, er steget fra 20 procent i 2001 til 44 procent i dag. De danske erfaringer vækker opsigt i udlandet, og eksperter vurderer, at den nuværende indsats kan sende Danmark helt op i verdenseliten.

Præhospital

Roskilde Brandvæsen fortsætter med ambulance i Borup

Siden 2011 har Roskilde Brandvæsen haft en ambulance stationeret i Borup alle ugens dage mellem kl. 8 og 16. Udgifterne til ambulancen deles mellem brandvæsenet og Køge Kommune, og tanken er, at ambulanceredderne skal udføre opgaver for Køge Kommune, når de ikke er på udrykning. Nu bliver den usædvanlige aftale så forlænget med et år, men Køge Kommune ønsker en nærmere vurdering af kommunens udbytte af aftalen.

Brandvæsen

København kan få ny kæmpe-vagtcentral

Københavns Kommunes tre døgnåbne vagtcentraler – herunder Københavns Brandvæsens alarm- og vagtcentral – flytter formentlig sammen, så der etableres en kæmpe-vagtcentral i nye lokaler på Enghavevej på Vesterbro. I første omgang skal vagtcentralerne blot have fælles lokaler, men på sigt er der mulighed for, at de lægges sammen. Projektet vil kræve en investering på 23 mio. kr., men til gengæld vil der kunne spares omkring 2,8 mio. kr. om året.

Brandvæsen

Esbjerg vil reducere 1-minutsudrykningen

Fremover vil Esbjerg Kommunes 1-minutsudrykning efter alt at dømme blive reduceret med to mand i tidsrummet kl. 16-08. I stedet vil kommunens deltidsbrandfolk skulle bemande et af de to køretøjer på førsteudrykningen, der i dag udelukkende bemandes med fuldtidsbrandfolk. Ændringen giver en årlig besparelse på 1,5 mio. kr., men samtidig sikrer den, at deltidsbrandfolkene får mere erfaring og rutine – og at frafaldet blandt deltidsbrandfolkene kan reduceres.

Brandvæsen

Ingen sammenhæng mellem brandvæsens aktiviteter og økonomi

Bornholms Brandvæsen kom ud af 2011 med et kolossalt underskud på 2,8 mio. kr. ud af et samlet budget på 9,7 mio. kr. Det fik Bornholms Regionskommune til at igangsætte en undersøgelse, der skulle finde årsagen til det store merforbrug, og konklusionen på undersøgelsen er, at der simpelthen ikke er sammenhæng mellem brandvæsenets aktiviteter og økonomi. Så nu skal andre dele af kommunens teknik- og forsyningsområde finde besparelser, så brandvæsenet kan tilføres ressourcer.