I 2010 vandt Københavns Brandvæsen et udbud af kørsel til de kommunale institutioners tyverialarmer. Det skete om led i en ny strategi, som skulle gøre brandvæsenet større ved hjælp af indtægtsdækket virksomhed. Men den nye opgave viste sig at være en stor mundfuld for Københavns Brandvæsen, og i en ny konsulentrapport er der skarp kritik af brandvæsenets implementering af opgaven.
Faktisk bød Københavns Brandvæsen allerede i 2007 på Københavns Kommunes såkaldte AIA-kørsel, det vil sige kørsel til alarmer fra de kommunale institutioners automatiske indbrudsalarmer. Dengang vandt det private firma G4S dog opgaven.
Efter det nederlag gik Københavns Brandvæsen imidlertid i gang med at forberede næste udbudsrunde, som skulle finde sted i 2010. Det var helt i overensstemmelse med brandvæsenets nye strategi, ”fremtidens beredskab”, hvor det blandt andet blev slået fast, at brandvæsenet ønskede at være mere forretningsorienteret og øge sin andel af indtægtsdækket virksomhed. Formålet med det skulle dels være at styrke brandvæsenets økonomiske grundlag, dels at opnå en mere central rolle på sikringsområdet i Københavns Kommune.
Netop AIA-kørsel blev set som en oplagt mulighed, fordi man på den måde kunne udnytte den ledige kapacitet, som et brandvæsen altid har, når der ikke er brandudrykninger, ligesom man håbede, at der kunne opnås stordriftsfordele.
Udbuddet i 2010 omfattede to dele: Drift af den kontrolcentral, der overvåger tyverialarmerne, og selve AIA-kørslen. Københavns Brandvæsen opgav at byde på kontrolcentralen, men brandvæsenet bød på AIA-kørslen, og opgaven blev vundet i februar 2010.
Af en ny konsulentrapport fra firmaet Hein, Degn & Partnere fremgår det imidlertid, at det såkaldte AIA-projekt i den følgende tid gav en lang række problemer for Københavns Brandvæsen.
Hurtig overtagelse
De første problemer opstod, fordi brandvæsenet reelt skulle begynde at rykke ud til tyverialarmer allerede en måneds tid efter, at opgaven var vundet. Det gjorde, at der ikke var tid nok til at opbygge den organisation, der skulle tage sig af AIA-kørslen.
Samtidig var der ifølge mellemlederne i brandvæsenet (MKB) ikke sammenhæng mellem de løfter, der var givet under planlægningen af udbuddet, og den efterfølgende virkelighed. ”MKB blev inviteret med til at deltage i planlægningen ifm. det nye udbud 2010. Her var alt lyserødt. Vi fik af vide, at der ville være styr på alt inden vi gik i gang, der ville være de værktøjer der ville være brug for (kort, biler, skærme, info om alarmer, telefoner mv.), det ville ikke gå ud over vores øvrige opgaver og alle problemer ville blive løst hurtigt. Sådan blev det bestemt ikke”, lyder beskrivelsen fra en af de medarbejdere, der er blevet interviewet af konsulenten fra Hein, Degn & Partnere.
I det hele taget konkluderer konsulentfirmaet, at Københavns Brandvæsen på en lang række punkter undervurderede implementeringen af AIA-opgaven, at brandvæsenet ikke havde de fornødne udbudskompetencer i organisationen til at gennemskue omfang og konsekvenser af udbuddet, og at brandvæsenet ikke havde brugt erfaringerne fra 2007 til at skabe en organisation, der kunne løfte og gennemskue opgaven.
Konsulenterne peger også på, at brandvæsenets vurdering af økonomien i opgaven ikke var god nok. Efter kontraktindgåelsen viste der sig således at være ekstra etableringsomkostninger i form af IT, biler og yderligere løntillæg til brandfolkene, der alle gjorde, at økonomien blev meget stram – og at opgaven dermed også blev langt mindre attraktiv end forudsat.
Overlevering fra G4S gik galt
Efter at Københavns Brandvæsen havde overtaget opgaven, viste det sig endvidere, at brandvæsenet havde forventet, at den hidtidige leverandør, G4S, ville hjælpe brandvæsenet i gang med opgaven ved at overlevere kort over anlæggene, oplære brandfolkene i brug af alarmskabene og lignende. Sådan gik det bare ikke.
”Det viste sig hurtigt, at det vi fik fra G4S var meget mangelfuldt – vi fik faktisk ikke noget som helst ift. specifik kundeinformation, kontaktoplysninger, anlægstyper, opsætningsformer på de enkelte anlæg, kort over skabene mv.”, fortæller en af de interviewede medarbejdere.
Det fremgik ikke af kontrakten mellem G4S og Københavns Kommunes Koncernservice, der udbød opgave, at G4S var forpligtiget til at hjælpe med overleveringen – og da G4S nu havde tabt opgaven, havde de ikke noget incitament til at være behjælpelige. ”Koncernservice og direktionen må have været ret naive ift. at tro, at G4S ville hjælpe os”, siger en medarbejder.
Bedre blev det ikke af, at Københavns Kommunes Koncernservice ikke havde leveret brugbare oplysninger om antallet af alarmer eller hvordan de var fordelt på døgnet. Faktisk passede oplysningerne slet ikke med virkeligheden.
Undervisning med køkkenrulle
En måned inden AIA-kørslen blev overtaget, blev der igangsat et kursusforløb for de ca. 300 brandfolk, der skulle køre AIA-kørsel ved siden af deres almindelige funktioner som brandfolk.
I konsulentrapporten peges der imidlertid på, at uddannelsen dels var mangelfuld, dels ikke var planlagt godt nok. ”Det var en skandale. Der var ikke skærme, men i stedet køkkenrulle, der skulle forestille alarmerne. Folkene var rystede over, hvor amatøragtigt det var, og det gav modstand mod projektet. Folk sagde: ’Det er Københavns Brandvæsen i en nøddeskal – der er ikke styr på økonomi eller planlægning’”, fortæller en medarbejder.
En anden medarbejder peger på, at brandfolkenes store utilfredshed med uddannelsesforløbet illustrerer en generelt kulturel udfordring i Københavns Brandvæsen: ”Brandfolkene har traditionelt haft rigelig tid til at gennemgå undervisning ned til mindste detalje i alt, hvad de potentielt kunne komme ud for. Denne megen gode tid har medført en kultur, hvor man ikke er tryg ved eller føler ansvar for opgaver, der ikke er 100 % tilrettelagt på forhånd. Det er et stort problem i forhold til nye opgaver, der har et omfang og/eller en art, hvor vi må hoppe ud i det”.
Mangel på de fornødne værktøjer
Et andet problem, som der peges på i konsulentrapporten, er at brandfolkene forventede, at de fra starten ville få de nødvendige værktøjer til AIA-kørslen. Det skete imidlertid ikke – og det medførte meget stor utilfredshed og modstand hos brandfolkene.
Brandfolkene manglede først og fremmest mapper med beskrivelse af alarmerne og kort over institutionerne. ”Vores reaktionstid til en alarm blev meget længere, end det var forudsat – det skyldes manglende værktøjer (kort, billeder mv.)”, siger en medarbejder, og en anden supplerer: ”Folkene kom ud til en alarm uden at vide, hvad de skulle. De stod og lignede idioter, og det blev de rigtig sure over. Det er svært at være fagligt stolt, når man ikke kan levere varen til kunden.”
Heller ikke bærbare computere havde brandfolkene adgang til i den første tid, og her opstod der en strid mellem brandvæsenets nye AIA-kontor og IT-afdelingen, fordi IT-afdelingen ikke havde ressourcer til at udvikle en IT-løsning. Derefter lavede AIA-kontoret sine egne databaser, som ikke fungerede sammen med brandvæsenets øvrige IT-løsninger, og da brandfolkene efter seks måneder uden en IT-løsning gik til brandvæsenets direktion, blev der etableret en nødløsning med bærbare PC’er, som IT-afdelingen imidlertid var imod, fordi løsningen ikke var sikker nok.
Tyveri fra brandkøretøjer under AIA-kørsler
En særlig problemstilling, som ifølge konsulentrapporten har fyldt meget og skabt stor utilfredshed, er de køretøjer, som skulle anvendes til AIA-kørslerne.
Oprindeligt var det meningen, at Københavns Brandvæsen ville anvende de enkelte stationers stigevogne til AIA-kørslerne. Det viste sig imidlertid hurtigt at være uhensigtsmæssigt, fordi de var for dyre at køre i, der blev stjålet fra dem, når de var parkeret under AIA-opgaverne, og de var i det hele taget vanskelige at parkere. Samtidig mente brandfolkene, at de var blevet lovet særlige køretøjer til AIA-kørslen, mens brandvæsenet ikke mente, at der var penge til det.
”AIA-bilerne skulle være på plads umiddelbart efter opstart, men der var hele tiden dårlige undskyldninger. Ikke alle biler er kommet endnu her otte måneder efter – selv om vi har fået lovet dem 1.000 gange”, fortæller en af medarbejderne.
Modstand – eller opbakning – blandt brandfolkene
Konsulentrapporten beskriver også brandfolkenes holdning til den nye opgave. Her noterer konsulenten, at ser man på brandfolkenes konkrete opbakning til AIA-projektet, så er der stor uenighed mellem de medarbejdere, som er blevet interviewet.
Nogle har således en oplevelse af, at brandfolkene var interesserede i at påtage sig opgaven. ”Det var klart for mændene, hvorfor de skulle løfte AIA-opgaven. Der var fuld opbakning til projektet – alle kunne se, at det var en god idé. Men mandskabet krævede, at der var styr på det de skulle – og der var der bestemt ikke”, fortæller en medarbejder. ”Jeg har hørt, at folk fra styrken ikke vil nye ting (eksempelvis AIA), men når jeg møder de enkelte, så vil de gerne”, fortæller en anden.
Andre oplevede en klar modstand mod opgaven. ”Der var betydelig modstand fra brandfolkene ift. AIA-projektet – de ville ikke”, fortæller en medarbejder til konsulenten. ”Modtagelsen af opgaven i organisationen var meget blandet. Nogen sagde ’vi er brand-folk, vi er fandeme ikke vægtere’. Det var jo en merbelastning ift. deres nuværende vilkår. Nogen tænkte nok også, at dette bare var første skridt i en kedelig udvikling. En del af folkene har også en indbygget konservatisme, ift. hvad vi plejer”, fortæller en anden medarbejder.
I konsulentrapporten peges også på, at der var en generationsforskel i holdningen til AIA-opgaven, hvor flere af de yngre folk gerne ville påtage sig opgaven, mens en stor del af de meget erfarne udviste modstand: ”Mange af vores folk har været ansat her i 20-40 år – de er ikke de mest flek-sible”, som en interviewperson udtrykker det.
Problemer med lønnen
Brandfolkenes opbakning til AIA-opgaven blev imidlertid også påvirket af uenighed om aflønningen.
Her havde brandvæsenets ledelse forventet, at opgaven lå inden for den eksisterende overenskomst – og at brandfolkene derfor ikke skulle have ekstra betaling for opgaven. Det efterfølgende forløb med de faglig organisationer viste dog, at der ikke var enighed herom. Løsningen blev et fast beløb pr. tur pr. mand.
I konsulentrapporten peger medarbejderne imidlertid på, at der gik 3-4 måneder fra man lavede lønaftalen og til brandfolkene fik deres penge, hvilket gav yderligere utilfredshed.
Alle alarmer er snart overflyttet
I dag er status, at Københavns Brandvæsen står for AIA-kørslen til små 500 kommunale institutioner. I øjeblikket er der imidlertid travlhed med at få overflyttet de resterende institutioner fra G4S til Københavns Brandvæsen, og brandvæsenet forventer, at man ved årsskiftet står for AIA-kørsel til alle de 1.000 institutioner, som var omfattet af udbuddet.
Det var oprindeligt forventningen, at det ville tage ca. otte måneder at få overflyttet alle alarmer til brandvæsenet. Det ender altså formentlig med at have taget et år og otte måneder.
AIA-kørslen skal atter i udbud i 2012.
