Beredskabet deltager i Copenhagen Pride – for 10. gang

Der er tale om et jubilæum, når medarbejdere fra det samlede beredskab den 19. august 2023 deltager i Copenhagen Pride for 10. gang. Med deltagelse i arrangementet kan ansatte i beredskabet markere deres støtte til et beredskab i mangfoldighedens tegn. Arrangørerne opfordrer både ansatte og frivillige i beredskabet til at deltage – og deltage i uniform.

Lørdag den 19. august 2023 afvikles Copenhagen Pride 2023. I år er det 10. år, hvor gruppen ”Serve With Pride” samler det brede dansk beredskab, som så vil marchere afsted i Københavns gader i mangfoldighedens tegn.

Gruppen mødes kl. 12 på Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot, hvorefter selve optoget begynder kl. 13 fra Frederiksberg Rådhus. Optoget plejer at tage et par timer fra afgang fra Frederiksberg til ankomst til Københavns Rådhusplads. Herefter går ”Serve With Pride”-gruppen over på hovedbrandstationen, hvor der blandt andet vil blive taget fællesbilleder. Efterfølgende arrangerer gruppen en pop-up-bar på Rådhuspladsen.

Alle deltagere opfordres til at deltage i uniform. Forsvaret har også givet tilladelse til at deltage i uniform, så længe uniformen bæres korrekt. Ikke-uniformerede får udleveret T-shirt. Børn er meget velkomne til at gå med i paraden.

Tilmelding kan ske her.

Annonce