Danmarks redningsberedskab skal omstilles til at kunne håndtere flere samtidige og komplekse hændelser – og i værste fald krig. Det fastslog minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) under et samråd i Folketinget. Ministeren ønsker fortsat en stærk lokal forankring af de kommunale beredskaber, mens Beredskabsstyrelsens statslige redningsberedskab skal specialiseres yderligere. Ministeriet arbejder nu på konkrete initiativer med udgangspunkt i ti anbefalinger fra et ekspertpanel.
Redningsberedskabet skal spille en central rolle i udviklingen af et dansk totalberedskab. Det understregede minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) under et samråd i Folketingets Udenrigs- og Forsvarsudvalg den 22. oktober 2026 om regeringens planer for totalberedskabet.
”Det er også vigtigt for mig at sige: Der er ikke noget totalberedskab uden et stærkt, samlet dansk redningsberedskab. Fordi det er dem, der rykker ud, når alarmen går. Det er dem, der kender lokalområdet. Og det er dem, der sætter noget på spil for at passe på vores samfund. Redningsberedskabet er en del af kernen i totalberedskabet”, fremhævede Lisbeth Bech-Nielsen.
Redningsberedskabet skal kunne håndtere krig
Ministeren mener imidlertid, at det nuværende redningsberedskab skal udvikles for at kunne løse fremtidens opgaver.
”Selvom vi har et godt redningsberedskab i Danmark, så viser trussels- og risikobilledet, at der er behov for at omstille Danmarks samlede redningsberedskab, så vi endnu bedre kan håndtere hverdagens opgaver og hændelser på hele krisespektret, herunder flere komplekse, samtidige og hybride hændelser”, sagde ministeren.
Hun henviste i den forbindelse til det ekspertpanel, som den tidligere regering nedsatte på beredskabsområdet, og som kort før folketingsvalget fremlagde ti anbefalinger i rapporten ”Taktskifte for Danmarks redningsberedskab”.
”Rapporten peger på, at der er behov for at omstille det samlede redningsberedskab i Danmark fra fredstid til det alvorlige trussels- og risikobillede. Det er jeg enig i”, understregede Lisbeth Bech-Nielsen.
Vil bevare den lokale forankring
Ministeren lagde samtidig vægt på arbejdsdelingen mellem de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen.
”Her er samspillet mellem de kommunale og statslige beredskaber afgørende. For der er brug for både de kommunale og de statslige brand- og redningsfolk. Der er en opgave, som skal løses i fællesskab”, sagde ministeren og fortsatte:
”Vi skal have et fagligt stærkt, lokalt forankret kommunalt beredskaber og et statsligt redningsberedskab ved Beredskabsstyrelsen, der skal specialiseres yderligere, så vi kan håndtere de komplekse og ekstraordinære kriser og i værste fald krig”.
Ifølge ministeren bliver det også nødvendigt at styrke den fælles planlægning.
”Omstillingen til det alvorlige trussels- og risikobillede kræver blandt andet en fælles forståelse af risici og trusler og en sammenhængende planlægning. Det skal understøtte en styrket, grundlæggende beredskabsevne på tværs af aktørerne i det samlede redningsberedskab”, fremhævede Lisbeth Bech-Nielsen.
Arbejdet med at omsætte ekspertpanelets anbefalinger er allerede i gang:
”Ministeriet er i gang med at omsætte de ti overordnede anbefalinger til oplæg til konkrete initiativer. Samtidig vil jeg fortsætte med at samle input fra interessenterne om, hvordan vi får et fagligt stærkt, samlet redningsberedskab med en fortsat stærk lokal forankring”, oplyste ministeren.
Totalberedskabet skal omfatte hele samfundet
Under samrådet kom Lisbeth Bech-Nielsen også ind på sin overordnede forståelse af totalberedskab.
”For mig betyder et totalberedskab i sidste ende, at vi på den værste dag skal kunne mobilisere det bedste, Danmark har. Det er solidaritet omsat til sikkerhedspolitik”, sagde ministeren.
Hun understregede, at ansvaret ikke alene kan placeres hos de offentlige myndigheder:
”Myndighederne har et stort – og helt særligt ansvar – men myndighedernes indsats kan ikke stå alene. Det kræver en fælles indsats fra både myndigheder, borgere, virksomheder og civilsamfund”.
Lisbeth Bech-Nielsen har udpeget seks pejlemærker for udviklingen af totalberedskabet. Ud over omstillingen af redningsberedskabet omfatter de et mere formaliseret samarbejde med erhvervslivet og civilsamfundet, udbredelse af hjemmeberedskabet, styrket modstandsdygtighed i kritisk infrastruktur og en styrket indsats på cyberområdet.
”Men lad mig være ærlig og sige: Der findes ikke én perfekt plan, der svarer på alt. Og der findes ikke ét tidspunkt, hvor vi kan sige, at vi er færdige. Det skærpede trusselsbillede kræver, at vi både gør noget nu og her, samtidig med at vi også igangsætter initiativer, der robustgør Danmark på længere sigt”, sagde ministeren.
Nye krisekontakter til erhvervsliv og civilsamfund
Som led i arbejdet med totalberedskabet har regeringen etableret midlertidige kontaktordninger, der skal gøre det lettere at mobilisere ressourcer under en krise.
”Første skridt på vejen er, at vi nu har etableret midlertidige »krisekontakter«, hvor Røde Kors på vegne af civilsamfundet samt Dansk Industri og Dansk Erhverv på vegne af erhvervslivet bliver indgangen for myndighederne i en krisesituation”, oplyste Lisbeth Bech-Nielsen.
Der er også etableret direkte krisekontakter til KL og Danske Regioner.
”Det kan lyde banalt. Men i en krisesituation er det alfa og omega, at vi med sikkerhed ved, med hvem og hvordan vi kommer i kontakt med hinanden – så der ikke bliver flaskehalse, og for at vi kan få aktiveret de rette ressourcer”, sagde ministeren.
De midlertidige ordninger skal efter planen afløses af et mere permanent samarbejde.
”Det er for tidligt at sige noget detaljeret om rammerne for det fremadrettede samarbejde. Det tilrettelægges i tæt dialog med civilsamfundet og erhvervslivet”, forklarede Lisbeth Bech-Nielsen.
Kommuner og regioner opfordres til at ajourføre beredskabsplaner
Ministeren fremhævede desuden kommunernes og regionernes rolle i beskyttelsen af samfundets vigtigste funktioner:
”Kommunerne og regionerne spiller afgørende roller i det civile beredskab. De varetager mange af de borgernære funktioner, som ældrepleje og sundhedsvæsen, som er afgørende under større hændelser eller kriser”, sagde Lisbeth Bech-Nielsen.
Hun fortalte samtidig om den opfølgning, der er sket efter de seneste udmeldinger om trusselsbilledet:
”Derudover sendte jeg umiddelbart efter offentliggørelsen af de nye trusselsvurderinger et brev borgmestre og kommunalbestyrelser for at understrege myndighedernes særlige ansvar – også ude lokalt – når trusselsniveauet stiger”.
Ministeren oplyste, at Styrelsen for Samfundssikkerhed efterfølgende har kontaktet den administrative ledelse i kommunerne og regionerne:
”I forlængelse heraf skrev Styrelsen for Samfundssikkerhed til kommunaldirektørerne og regionsdirektørerne med en opfordring til at gennemgå og efter behov ajourføre deres beredskabsplaner”.
En milliard kroner ekstra om året
Under samrådet kom Lisbeth Bech-Nielsen også ind på de økonomiske rammer for regeringens planer:
”I den tid har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier bl.a. investeret 1,2 mia. kr. i 2026 til en række indsatser, der på kort sigt styrker Danmarks evne til at modstå, begrænse og afhjælpe potentielle sårbarheder. Det er både penge til kommunerne, regionerne og staten”, oplyste ministeren.
Et af initiativerne er etableringen af et nationalt situationscenter under Styrelsen for Samfundssikkerhed.
”For at styrke det operative samarbejde og myndighedernes tværgående detektions-, koordinations- og reaktionsevne er Styrelsen for Samfundssikkerhed ved at etablere et Nationalt Situationscenter”, fortalte Lisbeth Bech-Nielsen.
Hun henviste desuden til regeringens finanslovsforslag for 2027:
”På regeringens forslag til finanslov for 2027 er der oven i lagt ekstra 1 mia. kr. årligt til at styrke og udfolde Danmarks totalberedskab”.
Men ifølge ministeren er der også behov for organisatoriske ændringer:
”Penge er én ting, men totalberedskab er mere end det. Det handler også om, hvordan vi organiserer os og samarbejder”, understregede Lisbeth Bech-Nielsen.
Opfordrer borgerne til at engagere sig
Ministeren fremhævede endelig betydningen af, at borgerne selv forbereder sig på kriser:
”Det er for mig at se en solidarisk handling, at alle, der kan, har et hjemmeberedskab. Så kan myndighederne koncentrere sig om de mest kritiske funktioner og de mest sårbare i samfundet”, sagde Lisbeth Bech-Nielsen.
Hun pegede på, at beredskab både handler om praktiske forberedelser og mental robusthed:
”Vi ved, at vi praktisk skal kunne klare os med forsyninger til tre døgn, men det er også vigtigt, at vi er mentalt rustet til at kunne komme igennem en krise”.
Ministeren sluttede denne del af sit indlæg med en opfordring til borgerne:
”Til borgerne vil jeg sige: Gør, hvad du kan, og hjælp din familie, din nabo og dine venner. Vil du gøre en ekstra indsats, kan du f.eks. blive frivillig i Hjemmeværnet, redningsberedskabet eller en lokal forening. Selv en lille indsats kan gøre en stor forskel”.
