Det nye forsvarsforlig sikrer ekstra ressourcer til det statslige beredskab. Men det kommunale beredskab, som er det beredskab, borgeren først og oftest møder, får ingen midler. En ærgerlig prioritering, lyder det fra interesseorganisationen Danske Beredskaber, som fremhæver, at det statslige beredskab kun tilkaldes ved omkring 1 pct. af de kommunale beredskabers udrykninger.
Søndag blev det nye forsvarsforlig præsenteret, men selvom der var flere ressourcer til det statslige beredskab, så er de kommunale beredskaber blevet overset. Det ærgrer formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen:
”Jeg er da glad på vores kollegaers vegne i det statslige beredskab, at de bliver styrket. Men hvad nytter det, når dem, der har den primære indsats ikke styrkes?”
Kun få assistancer til kommunerne
Når alarmen lyder, er det de kommunale beredskaber, der rykker ud som de første. Det er dem, der skal have styringen over stedet og foretage den indsats, der er behov for.
Såfremt der er brug for assistance, kan det kommunale beredskab tilkalde det statslige beredskab, der blandt andet kan bidrage med specialudstyr. Det sker i cirka én procent af de tilfælde, hvor de kommunale beredskaber rykker ud.
Derfor havde Jarl Vagn Hansen håbet på en samlet styrkelse af beredskaberne. Ikke mindst set i lyset af, at redningsberedskabet i forvejen er presset af det nuværende trusselsbillede.
”I de senere år har vi set, hvordan trusselsbilledet har ændret sig i Danmark og rundt om i verden. Samtidig kommer der flere og flere store klimarelaterede hændelser. Der er derfor et stort behov for, at beredskaberne kan klare større indsatser, og det sætter os på en svær opgave. Af den grund havde vi håbet på en samlet styrkelse af det nationale beredskab – ikke alene det statslige beredskab”.
Vil gerne have indflydelse på valg af materiel
Forsvarsforliget betyder, at det statslige beredskab får cirka 125 ekstra værnepligtige, mens der samtidig tilføres 25 mio. kr. til indkøb af nyt materiel. Materiel, som de kommunale beredskaber meget gerne vil have indflydelse på:
”Det materiel, der skal indkøbes til det statslige beredskab, skal meget gerne komplementere det kommunale beredskabs materiel. Hvis vi i de kommunale beredskaber ikke bliver inddraget i beslutningen om, hvordan de statslige beredskaber kan hjælpe os, så bliver det pludselig meget silo-orienteret – og det styrker ikke det samlede beredskab”, mener Jarl Vagn Hansen.
Glæde over mulig anvendelse af værnepligtige
De kommunale beredskaber er dog ikke helt skrevet ud af forsvarsforliget. I aftalen står beskrevet, at der i 2019 skal laves en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale beredskaber. Derudover skal der laves en analyse, om det statslige beredskabs kan understøtte de kommunale beredskaber i forbindelse med værnepligten.
Selvom der ikke er flere ressourcer til det kommunale beredskab, glæder Jarl Vagn Hansen sig over, at man vil undersøge mulighederne for, at værnepligtige kan understøtte de kommunale beredskaber:
”Det er helt oplagt at inddrage værnepligtige i de kommunale beredskaber, da de her vil kunne være et vigtigt supplement for beredskaberne. Dermed kan man blandt andet frigøre fastansatte i en afgrænset periode, der kan sikre dem mulighed for vigtig efteruddannelse. Man kan også håbe på, at de værnepligtige får smag for brandmandslivet, så de efterfølgende vil fortsætte i beredskaberne. For så vinder samfundet for alvor, da det vil være med til at kunne sikre et endnu stærkere beredskab”.
