Selv om Danmark har noget af verdens mest avancerede mÃ¥leudstyr til at finde radioaktivt nedfald og bombemateriale, sÃ¥ kan det stort set Âikke bruges til at beskytte befolkningen i en krisesituation. Der er nemlig alt for fÃ¥ personer, der kan betjene udstyret og analysere mÃ¥leresultaterne. I tilfælde af radioaktive bomber, vil hylende sirener over hele landet advare befolkningen og fÃ¥ dem til at gÃ¥ inden døre. Til gengæld er der ingen, der hurtigt kan fortælle befolkningen, hvor alvorlig bestrÃ¥lingen er, eller hvordan man kan fjerne den igen.
Ingeniøren skriver, at der kun er to mennesker i landet, som kan betjene det avancerede måleudstyr. Men den ene er gået på pension, og den anden sagde op i efteråret.
Uffe Korsbech er lektor emeritus i strÃ¥Âlingsfysik og mÃ¥lingsteknik pÃ¥ DTU. Han frygter for konsekvenserne. “Befolkningen kan blive udsat for strÃ¥ling i et omrÃ¥de, hvor man tror, at radioaktiviteten er væk. Og man risikerer at gÃ¥ i gang med at rydde op pÃ¥ en forkert mÃ¥de”, siger han.
Risø og DTU har tidligere haft måleeksperter, men de er ligeledes enten pensionerede eller sat på andre opgaver, fordi Beredskabsstyrelsen ikke efterspørger deres ekspertise. Udenlandske øvelser og hændelser har gentagne gange vist, at dårligt uddannede måleteknikere enten overser radioaktive områder eller finder stråling, som ikke er der.
I Beredskabsstyrelsen erkender underdirektør Jørgen Holst Hansen problemerne. “Vi kan stadig finde ud af, om en atomsky er farlig for mennesker eller ej. Men vi kan ikke tjekke de mere avancerede mÃ¥linger og beregninger”, siger han til Ingeniøren. Jørgen Holst Hansen satser pÃ¥ at ansætte tre nye medarbejdere. Men det er Ânæsten umuligt at finde kvalificerede folk, og desuden er tre slet ikke nok, siger civilingeniør og ph.d. Kim Bargholz, der for fÃ¥ mÃ¥neder siden sagde op i Beredskabsstyrelsen. “Jeg sagde op, fordi jeg netop mente, at det var fagligt uansvarligt kun at have én strÃ¥lingsekspert til beredskabet. Og tre er heller ikke nok i en krisesituation”, siger han.
