Dømt for at have svindlet for 435.000 kr. mod Falck

En 53-årig kvindelig controller er ved Retten i Kolding blevet idømt 10 måneders fængsel for svindel mod Falck. Den 53-årige arbejdede i Falck Travelcare i Vejle, og her oprettede hun sammen med en kollega 13 fiktive fakturaer i Falcks økonomisystem. Fakturaerne lød på mellem 12.000 og 57.000 kr., således at hun i alt svindlede for godt 435.000 kr.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad forklarede den 53-årige i retten, at hun svindlede, fordi hun manglede penge. Svindlen blev imidlertid opdaget af Falcks revisor, der konstaterede, at fakturaerne ikke var reelle.

Kvinden tilstod svindlen, og da hun ikke tidligere var straffet, valgte retten at idømme hende en straf på 10 måneders fængsel, der blev gjort betinget.

Annonce