Kritik af brandvæsen efter tagbrand

Er der indsatsledere, som lægger mere vægt pÃ¥ ideologi end pÃ¥ hurtig hjælp? Det er noget, som der i mange Ã¥r har været debat om indenfor branchen, hvor der med jævne mellemrum fremkommer historier om, at assistance fra nærmeste nabobrandvæsen eller ambulancetjeneste er blevet fravalgt, fordi det drives af “konkurrenten”. 

Søllerød Brandvæsen bliver i BT skarpt kritiseret efter en omfattende tagbrand på Skodsborgvej i Nærum den 23. september. Brandvæsenet valgte nemlig at rekvirere assistance fra Birkerød Brandvæsen, til trods for at Falck i Lyngby er det nærmeste brandvæsen, og dermed kunne have været fremme væsentligt hurtigere. Der var tale om en omfattende tagbrand i tre beboelsesblokke, og hvor beboerne i ca. 30 lejligheder skulle evakueres. Efter ganske få minutter vurderede indsatslederen, at det var nødvendigt med assistance fra en af nabokommunerne.

Derfor blev alarmcentralen i København kontaktet – hvor følgende samtale, ifølge BT, udspillede sig: “Vi har brug for assistance til Skodsborgvej”, lød beskeden fra brandfolkene pÃ¥ stedet. “Udmærket, vi kontakter Lyngby Brandvæsen (Falck, red.)”, svarede alarmcentralen. Lyngby Brandvæsen ville nemlig kunne være pÃ¥ stedet i løbet af ganske fÃ¥ minutter. “Nej, send Birkerød herud”, lød beskeden. Alarmcentralens optagelse af opkaldet bekræfter ifølge BT, at der specifikt blev bedt om hjælp fra Birkerød. Udover at brandstationen i Lyngby ligger tættere pÃ¥ brandstedet kan brandfolkene fra Lyngby køre sÃ¥ godt som hele vejen mellem Lyngby og Nærum pÃ¥ motorvej. Dertil kommer, at der i Lyngby – i modsætning til i Birkerød – er 1-minutsberedskab, hvilket i sig selv kan give en tidsbesparelse pÃ¥ op til fire minutter.

Bad ikke om tankvogn

Den eneste saglige grund til at vælge Birkerød fremfor Lyngby ville være, at der var brug for en tankvogn, for mens Birkerød Brandvæsen har en helt ny tankvogn med stor kapacitet, så er der ingen tankvogn i Lyngby. Men ifølge BT bad indsatslederen ikke om en tankvogn, men derimod en autosprøjte og en stigevogn.

“Det er rigtigt, at vi oprindeligt bad om hjælp fra en sprøjte og en stigevogn. Senere ringede jeg igen til alarmcentralen, fordi jeg vurderede, at der var brug for en tankvogn, og jeg ville sikre mig, at den kom. Men oprindeligt bad jeg om, at vi fik en sprøjte og en stigevogn. Jeg bad ikke om tankvognen, fordi jeg regnede med, at det var underforstÃ¥et, at den skulle sendes med, og det var først senere, at jeg vurderede, at jeg hellere mÃ¥tte sikre mig, at den kom med”, forklarer indsatsleder Rudy Fich til BT.

Beredskabschef Jesper Djurhuus fra Søllerød Brandvæsen afviser overfor BeredskabsInfo, at politik havde nogen som helst indflydelse pÃ¥ valget af assistancebrandvæsen ved branden i Nærum. Indsatslederen valgte at tilkalde Birkerød Brandvæsen, fordi de – i modsætning til Falck i Lyngby – rÃ¥der over en tankvogn, og indsatslederen forventede, at denne tankvogn automatisk ville blive medsendt.

“Indsatslederen, som har 25 Ã¥rs erfaring, beder om en samlet udrykning, og han laver en fejl: Han tror, at tankvognen er inkluderet i denne udrykning. Da han erkender fejlen, vender han tilbage til alarmcentralen, og beder om tankvognen”, siger Jesper Djurhuus.

Han afviser ogsÃ¥ BT’s oplysning om, at alarmcentralen foreslog at sende Falck i Lyngby. “Alarmcentralen blev bedt om at sende Birkerød Brandvæsen, og assistance fra Lyngby blev hverken tilbudt eller afslÃ¥et”, siger Jesper Djurhuus. Han vurderer, at Falck i Lyngby – som er sekundær slukningsstyrke for adressen – kunne have været fremme 5 minutter hurtigere end Birkerød Brandvæsen. Men havde brandstedet ligger pÃ¥ den anden side af vejen, ville Birkerød Brandvæsen have været sekundær slukningsstyrke, og havde branden været lidt længere nede ad vejen skulle assistancen være kommet fra Gentofte Brandvæsen.

I den aktuelle fase af slukningsarbejdet var der imidlertid især brug for en tankvogn, og her er Birkerød nærmest. “Indsatslederen vurderer, at indvendig slukning af taget er umulig samt at det ikke er muligt at trænge ind i de øverste lejligheder pÃ¥ grund af nedstyrtningsfare. Desuden er det pÃ¥ grund af det begrænsede vejareal omkring bygningen ikke muligt, at nÃ¥ hele taget med drejestiger. Indsatslederen beslutter derfor, at tilkalde assistance af en “pakkeløsning” fra Birkerød Redningsberedskab bestÃ¥ende af stige sprøjte samt deres nye tankvogn med vandkanon, som fra gadeniveau kan levere 8.000 liter ud over taget pÃ¥ under tre minutter”, fortæller Jesper Djurhuus.

Og selv om der er flere år siden af Søllerød Brandvæsen har rekvireret assistance fra Falck i Lyngby til brandslukning, så understreger Jesper Djurhuus, at man på brand- og skadesteder efter hans mening har et godt samarbejde med Falck. Søllerød Brandvæsen har i gennemsnit kun behov for at tilkalde assistance en gang hvert andet år, og de seneste gange er det Birkerød Brandvæsen, som er blevet tilkaldt.

Omfattende slukningsindsats

Om indsatsen pÃ¥ Skodsborgvej fortæller beredskabschef Jesper Djurhuus: “Søllerød Brandvæsen blev fra alarmcentralen i København kl. 22.47 alarmeret til adressen Skodsborgvej 334 med en melding om ild i lejlighed. PÃ¥ baggrund af meldingen afsendes vagthavende indsatsleder samt et slukningstog til adressen. Vagthavende indsatsleder ankom til adressen kl. 22.50, og første automobilsprøjte kl. 22.53. Ved indsatslederens ankomst konstateres det, at den rigtige adresse er Skodsborgvej 332, hvor det brænder i en lejlighed pÃ¥ 2. sal (øverste etage) samt at der er en ældre beboer i lejligheden. Første indsats bliver derfor, at redde beboeren ud og pÃ¥begynde slukning af branden i lejligheden. Beboeren bliver hurtigt reddet ud af første røgdykkerhold, hvorefter de afslukker lejligheden.

Ilden er sandsynligvis opstÃ¥et i et fjernsyn, som efterfølgende er trukket delvist ud pÃ¥ altanen. Da beboeren er reddet ud og slukningsindsatsen i lejligheden pÃ¥begyndt, foretager indsatslederen en rekognoscering omring bygningen. I den forbindelse bemærker indsatslederen, at ilden fra lejlighedens altan tilsyneladende har bredt sig via tagudhænget over altanen til bygningens tagrum, hvor det konstateres, at ilden er gÃ¥et gennem taget i kippen. Bygningen, hvor branden er opstÃ¥et, er een af tre sammenbyggede bygninger i tre etager med i alt fem trapperum og 30 lejligheder. Bygningskomplekset er opført i 1955/56 af teglsten med etageadskillelser af en form for “romadæk” (hule teglelementer), dog ikke mod det uudnyttede tagrum, hvor adskillelsen bestÃ¥r af spredt forskalling med rør og puds. For et Ã¥rs tid siden er taget renoveret, sÃ¥ledes at det nu bestÃ¥r af vandfast finer pÃ¥svejset tagpap, lægter og tagsten lagt pÃ¥ gitterspær med høj rejsning. Yderligere var der Ã¥ben forbindelse i tagrummet mellem alle tre bygninger, sÃ¥ledes at det udgjorde et samlet “træbeklædt” rum pÃ¥ 827 m2. Det bør bemærkes, at bÃ¥de bygnings- og brandmyndighed i forbindelse med tagrenoveringen gjorde opmærksom pÃ¥ det uheldige i ikke at udføre brandsektionering mellem de forskellige bygninger. Da bygningen kun var i tre etager var der ved bygningernes ene side udlagt et grønt areal, mens der pÃ¥ den anden side kun er et begrænset vejareal”.

“Da indsatslederen erfarer, at det brænder i tagrummet, pÃ¥begyndes i samarbejde med politiet evakuering af hele bygningen, og der etableres en opsamlingsplads”, fortæller Jesper Djurhuus, og fortsætter: “I mellemtiden er brandvæsenets anden udrykning ankommet til brandstedet, og der forsøges nu indsat røgdykkerhold i tagrummet via en lem over trapperummene. Dette er imidlertid ikke muligt pÃ¥ grund af nedstyrtende tagsten samt forventet kollaps af etageadskillelsen mod tagrummet pÃ¥ grund af lasten af de nedstyrtede tagsten. Røgdykkerne mÃ¥ derfor trækkes ud igen. Sideløbende hermed rejses drejestigen med henblik pÃ¥ slukning fra kurven. Yderligere anmoder indsatslederen om assistance via alarmcentralen i København, klokken er nu 23.04. Birkerød Redningsberedskab bliver alarmeret kl. 23.09 og er fremme med første køretøj kl. 23.22. Yderligere tilkaldes assistance fra Støttepunktet i Fredensborg med kompressor til fyldning af røgdykkerflasker og senere med lysanlæg. Kl. ca. 23.15 er branden brudt igennem taget over alle tre bygninger og indsatsen bestÃ¥r i at slukke branden ved hjælp af slukning ude fra, henholdsvis fra drejestiger de begrænsede steder hvor de kan komme til, med den tilkaldte tankvogns vandkanon samt med almindelige strÃ¥lerør. Det er ikke muligt at sætte hÃ¥ndstiger op ad facaderne pÃ¥ grund af nedstyrtede tagsten samt rester fra tagudhænget. For at bekæmpe branden indsættes derfor 9 c-rør, to drejestiger samt vandkanon. Efter ca. en time er branden under kontrol og neddæmpet. Sideløbende med dette tilkaldes ISS Skadeservice med henblik pÃ¥ følgeskadebekæmpelse, herunder afhjælpning og forebyggelse af den vandskade, som er uundgÃ¥elig pÃ¥ alle etager. I den forbindelse bør nævnes, at slukningsvandet opsamles i hulrummene i etageadskillelsens “romaelementer”, hvorved lasten forøges med mulighed for kollaps. Yderligere er etageadskillelsen flere steder mellem loftrum og de øverste lejligheder faldet sammen pÃ¥ grund af lasten af de nedfaldne tagsten. PÃ¥ baggrund af dette rekvireres Beredskabskorpset fra Næstved med afstivningsmateriel. Der opretholdes brandvagt pÃ¥ stedet med en automobilsprøjte til næste dag kl. 12.00 mens Beredskabskorpset først er færdig med at afstive alle etagerne kl. ca. 17.00″.

Borger: Brandfolk pyntede på sandheden

Også i forbindelse med en større villabrand i marts kritiseres Søllerød Brandvæsen. Ved branden skete der skader for ca. 5 mio. kr.

“Da Søllerød Brandvæsen kom til stedet, tilkaldte de hjælp fra Birkerød brandvæsen. Men der gik forfærdelig lang tid, inden hjælpen nÃ¥ede frem, og da endelig de var fremme fra Birkerød, var det alt for sent til, at de kunne gøre noget som helst. Der var en masse problemer, fordi brandfolkene ikke kunne fÃ¥ deres udstyr til at fungere, og jeg synes, at det er fuldstændig uacceptabelt, at de ikke ringer efter de brandfolk, der er tættest pÃ¥, for at fÃ¥ hjælp. Vi boede tættere pÃ¥ Lyngby end pÃ¥ Birkerød, men alligevel mÃ¥tte vi vente sÃ¥ længe, at vores hus ikke var andet end ruiner”, siger moderen i familien til BT. Hun har ønsket at være anonym.

“Jeg er ogsÃ¥ overrasket over, at brandfolkene har pyntet pÃ¥ sandheden. Efter branden sagde de, at de var kommet meget hurtigere frem, end de gjorde i virkeligheden. Og hvis det virkelig er rigtigt, at det gik, som det gjorde, fordi brandfolk ikke har lyst til at arbejde sammen med bestemte kolleger, er det jo helt uacceptabelt. Det skal jo hverken være penge eller brandfolkenes indbyrdes had/kærlighedsforhold, der skal afgøre det her. Det eneste, det her skal handle om, er at redde folk. Det er menneskers skæbner, de har med at gøre”, siger hun til BT.

Søllerød Brandvæsen mener imidlertid heller ikke, at der er noget at udsætte på indsatsen i marts. Branden skete i et område med dårlig vandforsyning, og brandvæsenet havde selv to tankvogne til at køre vand til stedet. Assistancen fra Birkerød Brandvæsen blev først tilkaldt i forbindelse med efterslukningen. Brandårsagen er endnu ikke opklaret, og forsikringssummen er ikke udbetalt.

Blev Vordingborg forbigået?

Men også ved en storbrand i Nørre Alslev, hvor Falck har brandslukningen, blev nærmeste brandvæsen forbigået. Der var tale om en voldsom brand på plastfabrikken Jupiter Plast i Orehoved. Falck i Nørre Alslev er primær slukningsstyrke, men selv om brandstedet ligger kun 11 km. fra den kommunale brandstation i Vordingborg blev der ifølge BT kaldt assistance fra Nykøbing Falster (24 km. fra brandstedet), Stubbekøbing (17 km. fra brandstedet) og Gedser (40 km. fra brandstedet). Alle disse stationer er Falck-brandstationer.

BT har dog senere bragt en rettelse, hvoraf det fremgÃ¥r, at det hverken var Falck eller indsatslederen fra Falster Redningsberedskab, som tilkaldte Falck i Nykøbing Falster – det var politiets alarmcentral, som kaldte bÃ¥de Nørre Alslev og Nykøbing Falster ud. Og Falck i Gedser blev ikke kaldt til brandstedet, men kørte derimod til Nykøbing Falster for at dække beredskabet mens alle brandfolk fra Nykøbing Falster var optaget af branden i Orehoved. Det ligger dog fast, at nærmeste nabobrandvæsen, Vordingborg Brandvæsen, ikke blev alarmeret.

Beredskabschefer har økonomisk interesse i at være kommunale

BT har ogsÃ¥ sat fokus pÃ¥ beredskabschefernes rolle. Under overskriften “Brandchefer tjener pÃ¥ at bekrige Falck” fortæller BT, at beredskabscheferne har en privatøkonomisk interesse i, at arbejde for, at brandslukningen er kommunal. For hvis en kommune overdrager brandslukningen til Falck forsvinder en stor del af beredskabschefens arbejdsopgaver, og ifølge BT kan det resultere i, at et prestigefyldt heltidsjob forvandles til et job, der ofte klares med en deltidsstilling – med en betydelig lønnedgang til følge. Det skulle være forklaringen pÃ¥, at kommunale beredskabschefer ifølge BT vil gÃ¥ langt for at fremme deres sag og holde Falck ude af markedet.

Størstedelen af de danske beredskabschefer er organiserede i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB), som ogsÃ¥ har mange indsatsledere som medlemmer. Dermed er det i stort omfang FKB’s medlemmer, som ude pÃ¥ brandstederne beslutter, hvor en eventuel assistance skal tilkaldes fra. FKB’s medlemmer kommer bÃ¥de fra kommuner med kommunale brandvæsener og Falck-brandvæsener, men FKB har en formÃ¥lsparagraf om, at foreningen skal arbejde for, at bevare offentligt brand-, rednings- og beredskabsvæsen.

Formanden for FKB, beredskabschef Henning Holm Johansen, Viborg, afviser dog, at ideologi spiller ind, når hans medlemmer tilkalder assistance.

“Jeg har ikke nogen grund til at tro, at tilkaldelse af assistance ikke sker efter beredskabslovgivningens bestemmelser. Jeg gÃ¥r ud fra, at indsatslederne tilkalder den hjælp, de skal bruge. Det ville være useriøst at fravælge assistance af ideologiske Ã¥rsager”, siger Henning Holm Johansen til BeredskabsInfo, og han tilføjer, at der kan være saglige Ã¥rsager til at assistancen ikke tilkaldes fra nærmeste nabobrandvæsen, f.eks. hensynet til omrÃ¥dets samlede beredskab eller at der er behov for særligt materiel i form af tankvogne med stor kapacitet, slanger eller pionermateriel, som nærmeste nabobrandvæsen muligvis ikke rÃ¥der over.

FKB har ikke ønsket at kommentere BT’s artikel om beredskabschefernes rolle i kommunerne.