Brandvæsen

Dansk Folkeparti truer med at tage statstilskud fra Beredskabsforbundet

En udtalelse fra Beredskabsforbundet og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har bragt sindene i kog hos Dansk Folkeparti. Partiets kommunalordfører, Hans Kristian Skibby, beskylder de to organisationer for at have misbrugt Forsvarsministeriets embedsmænd og brugt dem til at politisere, og partiet truer nu direkte med at sætte en stopper for Beredskabsforbundets årlige statstilskud på 10 mio. kr.

Brandvæsen

Beredskabschefer: Uforståelig kritik af brandvæsener

Dansk Folkeparti har i dag foreslået, at ansvaret for brandvæsenerne skal overgå fra kommunerne til staten, fordi kommunerne ifølge partiet er for dårlige til at samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Men det forslag karakteriserer Foreningen af Kommunale Beredskabschefer som uforståeligt. Ifølge foreningen betyder konkurrencen mellem kommunale brandvæsener og Falck samt brandvæsenernes udførelse af kommunale serviceopgaver, at Danmark i dag har det bedste brandvæsen til den billigste pris.