Region Hovedstaden
Over 2.000 hjerteløbere har været alarmeret 533 gange
Siden Danmarks største hjerteløberordning blev lanceret i Region Hovedstaden i september 2017, har 2.152 af de frivillige hjerteløbere været på mission 533 gange for at yde genoplivning og bringe hjertestartere til stedet. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter.
Region mangler at indsætte ekstra ambulance
Fra årsskiftet fik akutberedskabet i Region Hovedstaden tilført godt 19 mio. kr. til at indsætte ekstra ambulanceberedskaber. De ekstra ambulancer skal primært sikre, at regionens servicemål for responstider kan overholdes, men indtil videre er det kun tre af de fire ambulancer, som beredskabet skal udvides med, der er indsat.
To regioner går sammen om indkøb af akutlægebiler
Efter at Region Midtjylland tidligere på året valgte at hjemtage driften af fire akutlægebiler i den østlige del af regionen, indleder Region Midtjylland og Region Hovedstaden nu et samarbejde om et fælles udbud af køretøjer. De to regioner vil udbyde en rammeaftale, som også de andre regioner vil kunne gøre brug af.
Tilsyn: Ulovligt at region tilbageholder optagelser af 112-opkald
Det er i strid med lovgivningen, når Region Hovedstaden har en fast praksis om, at borgere ikke kan få udleveret optagelser af de 112-opkald, som regionens AMK-vagtcentral modtager. Det fastslår Ankestyrelsen efter en konkret sag, hvor en borger havde klaget over, at en sygeplejerske på AMK-vagtcentralen var ”arrogant, korreksende og ubehagelig”.
Bornholmsk akutbil bliver nu permanent
Den særlige akutbil på Bornholm bliver med virkning fra 1. januar 2018 er permanent del af øens præhospitale beredskab. Hidtil har der været tale om en forsøgsordning, der blev finansieret via puljemidler fra Sundhedsministeriet, men når den finansiering udløber ved årsskiftet, overtager Region Hovedstaden ansvaret for akutbilen.
Hovedstadens brandfolk skal rykke ud til hjertestop
Når det drejer sig om hjertestop er tid den altafgørende faktor. Det er helt fundamentalt, at hjælpen kommer frem så hurtigt som muligt, så der kan startes livreddende førstehjælp. Derfor har Region Hovedstaden og Hovedstadens Beredskab indgået et samarbejde, så brandfolk kan blive sendt ud til hjertepatienter, hvis det vurderes, at de kan være der hurtigere end ambulancen.
Mobile behandlingspladser kan behandle 40 patienter på samme tid
Region Hovedstadens Akutberedskab har indviet to store mobile behandlingspladser, der kan bruges ved større hændelser med mange tilskadekomne. Hver behandlingsplads består af en 17 meter lang, 30 ton tung lastbil og to store telte. Tilsammen er der over 130 kvadratmeter behandlingsplads under tag, hvor der er plads til at behandle op til 40 patienter samtidigt.
Falck står til at miste kontrakt på patientbefordring i Region Hovedstaden
Siden 2012 har Falck stået for den siddende patientbefordring i størstedelen af Region Hovedstaden, mens trafikselskabet Movia varetager opgaven i en mindre del af regionen som en del af selskabets flextrafikordning. En ny analyse viser, at patienterne er nogenlunde lige tilfredse med de to operatører, og udsigten til en besparelse fører formentlig til, at regionen vælger at give den samlede opgave til Movia uden udbud.