Når Bornholms akutlægebil atter kommer på gaden fra 1. november 2016, så vil den formentlig kun kunne bemandes med læger i dagtimerne. Hidtil har lokale sygeplejersker dækker vagterne resten af døgnet, men fremover vil Region Hovedstaden anvende paramedicinere. Det får sygeplejerskerne til at advare – og ambulanceredderne til at affærdige advarslen.
Siden den 31. juli 2016 har den bornholmske akutlægebil holdt i garagen, efter at den midlertidige bevilling udløb. Der er bevilget penge til en videreførelse af akutlægebilen, men først fra 1. november 2016. I weekenden kom den manglende akutlægebil muligvis til at koste en 3-årig dreng livet, da han blev ramt af et alvorligt astmaanfald. Region Hovedstaden bekræfter, at drengen ikke fik tidsnok lægelig behandling, fordi man ikke kunne sende en akutlæge.
Region Hovedstadens sundhedsberedskab har i dag ikke det udstyr, som er nødvendigt, hvis København rammes af et alvorligt terrorangreb som f.eks. de angreb, som Europa har set det seneste år. Derfor skal sundhedsberedskabet nu opgraderes, så man kan håndtere kritiske situationer med mange tilskadekomne. Konkret vil regionen bruge 6,4 mio. kr. på en mobil behandlingsplads.
Et opkald til 112 handler ofte om liv eller død. Derfor er det vigtigt, at AMK-vagtcentralen lynhurtigt kan forstå, hvad der er sket, og vurdere, om de for eksempel skal sende en ambulance med udrykning eller ej. Men i mange tilfælde har vagtcentralens ansatte svært ved at afkode situationen lige med det samme. Faktisk er 20 pct. af alle opkald til Hovedstadens AMK-vagtcentral af en sådan karakter, at de af personalet kategoriseres som ”uklare problemer”.
Den 1. februar 2016 fik det nye Hovedstadens Beredskab firedoblet sin ambulancetjeneste, men sammenlignet med landets andre ambulancetjenester har Hovedstadens Beredskab haft færre problemer med rekruttering af de mange reddere, som der har været behov for. En medvirkende årsag er, at beredskabet tilbyder, at redderne kan indgå i en turnusordning, hvor de også arbejder i brandtjenesten.
Den 25. december 2015 blev Region Hovedstadens AMK-vagtcentral ramt af et omfattende it-nedbrud, som medførte, at vagtcentralen var helt uden it-system i næsten fem timer. Under nedbruddet, der også ramte Akuttelefonen 1813, blev der i stedet etableret manuelle procedurer til kommunikation med ambulancerne, viser en ny redegørelse fra regionen.
Mens Region Syddanmark efter fem måneder stadig kæmper med at få stabiliseret ambulancedriften efter overgang til nye ambulanceoperatører, så ser det ud til, at den tilsvarende – men også mindre omfattende – overgang i Region Hovedstaden kommer til at forløbe uden problemer. De nye operatører har således ansat tilstrækkeligt personale og har besat alle vagtplaner fuldt ud.
Den 1. februar 2016 træder nye ambulancekontrakter i kraft i Region Hovedstaden, og det indebærer, at de to fremtidige ambulanceoperatører – Falck og Hovedstadens Beredskab – sætter 79 nye ambulancer i drift, mens Falck desuden indsætter 33 nye køretøjer til liggende sygetransport. De nye ambulancer byder på mere moderne udstyr.
Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Københavns Brandvæsen har sat gang i et fælles pilotprojekt med en såkaldt sociolance. Sociolancen kører ud til socialt udsatte mennesker, hvor det er vurderet, at der er brug for en socialfaglig indsats. Sociolancen får base hos Københavns Brandvæsen på Tomsgårdens brandstation.
Sender Region Hovedstadens AMK-vagtcentral og 1813-akuttelefon ambulancer afsted på ture, som slet ikke er relevante? Det mener mange reddere, og derfor vil Reddernes Faglige Klub København i den kommende måned indsamle reddernes historier om konkrete ture, hvor ambulancerne er blevet misbrugt eller hvor redderne har modtaget meget overdrevne meldinger fra vagtcentralen.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo