Præhospital

Ambulancebehandler får kritik for både behandling og manglende journalføring

En ambulancebehandler handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, da han i august 2010 blev kaldt ud til en kvinde, der var faldet. Behandleren mente, at kvinden var beruset, men i en ny afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritiseres behandleren for at have fokuseret på tilstedeværelsen af tomme flasker og spirituslugt – og undladt at foretage en undersøgelse af patienten samt undladt forsøg på at overtale patienten til at følge med på skadestuen. Desuden kritiseres det, at ambulancebehandleren ikke skrev en ambulancejournal.

Præhospital

To ambulancebehandlere får alvorlig kritik for manglende behandling af brandsårspatient

Det var væsentligt under normen for almindeligt anerkendt faglig standard, da en ambulancebehandler i januar 2007 undlod at foretage en grundig undersøgelse af en patient, som havde 2. og 3. grads forbrændinger på 15 % af kroppen. I stedet overlod ambulancebehandleren patienten til hjemmesygeplejen, og det udløser nu en hård kritik fra Patientklagenævnet, der indskærper, at ambulancebehandleren skal udvise større omhu i sit fremtidige virke. For første gang kritiserer Patientklagenævnet også en redder, der fungerede som assistent på udrykningen. Han var nemlig også uddannet som ambulancebehandler, og ifølge Patientklagenævnet skulle han have grebet ind, da hans kollega fejlvurderede situationen.

Præhospital

Ambulancebehandler kritiseres for at have overset blodprop

I oktober 2008 rykkede en ambulance ud til en 68-årig kvinde, som i løbet af dagen havde fået et ildebefindende flere gange. Ambulancebehandleren foretog måling af værdier, idet der blev målt iltmætning i blodet (saturation), blodtryk, puls og respirationsfrekvens, ligesom en ekg-overvågning ikke viste noget at bemærke. Derefter foretog ambulancebehandleren sig ikke yderligere, og det var ifølge Patientklagenævnet en fejl.

Præhospital

Ingen kritik af ambulancebehandlere i klagesag

Der er ikke grundlag for at kritisere hverken ambulancebehandlere, ambulancelæge eller skadestuelæge efter en udrykning til en patient, der senere viste sig at have haft en blodprop i venstre tinding. Patienten klagede til Patientklagenævnet, bl.a. over at ambulancebehandlerne havde afmeldt lægeambulancen, men ifølge nævnet handlede de to ambulancebehandlere fagligt korrekt.