
Nyhedsoversigt


Akutlægehelikopteren har fået en professor
Jacob Steinmetz, der er Ph.d. og overlæge ved Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet, skal i et nyt professorat styrke forskningen i den hjælp, som ambulancen, akutlægebilen og akutlægehelikopteren yder til mennesker, der har akut behov for behandling uden for hospitalet. Jacob Steinmetz er selv helikopterlæge.

Tre brandstationer mangler hver tredje deltidsbrandmand
Tre af de mindre brandstationer i Midtjysk Brand & Redning har store problemer med bemandingen. På brandstationerne i Them, Fårvang og Møldrup mangler der i øjeblikket mindst en tredjedel af de deltidsbrandfolk, som stationerne er normeret til. Derfor må udrykningerne fra de tre stationer suppleres med køretøjer og mandskab fra hovedstationerne.

Ny lægefaglig direktør i Præhospitalet i Region Midtjylland
Region Midtjylland har ansat Palle Juelsgaard som ny lægefaglig direktør i Præhospitalet. Han er i dag lægefaglig direktør i Region Nordjylland, men skal fra 15. august 2021 med base i Aarhus arbejde med de midtjyske ambulancer, lægebiler og akutlægehelikoptere. Han afløser Per Sabro Nielsen, der har valgt at gå på pension.

Borgmester: Jeg er så hamrende stolt over vores brandmænd
Ved månedsskiftet kunne Helsingør Kommunes Beredskab fejre 5 års jubilæum, og i den anledning har beredskabet fået en hilsen fra borgmester Benedikte Kiær. Og der er rosende ord fra beredskabets politiske chef, der konstaterer, at responstiderne og arbejdsmiljøet er blevet forbedret, og at økonomien er god. ”Jeg er så hamrende stolt over vores brandmænd”, skriver borgmesteren.

Falck tester fossilfri biodiesel på sygetransportvogne
Falck fylder nu det 100 pct. fossilfrie HVO100 biodiesel på udvalgte sygetransportvogne, som kører i Region Hovedstaden. Det kan reducere CO2-udledningen med op til 90 pct. sammenlignet med traditionel diesel. Ambitionen er at omstille Falcks køretøjer, også ambulancerne, til mere bæredygtige løsninger.

Ny retspraksis ved sygetransport: Dømt for at køre fra mand med vejrtrækningsproblemer
Ved sygetransport har chaufføren et ansvar for at sikre, at der kommer tilstrækkelig hjælp til patienter, der ved afleveringen i hjemmet fremstår som alvorligt syge. Det er retspraksis efter en ny dom fra Retten i Glostrup. Her blev en 54-årig chauffør dømt for at efterlade en ældre mand i hjælpeløs tilstand. Manden afgik kort efter ved døden.

Indsamling giver mulighed for opsætning af 110 nye hjertestartere
110 døgntilgængelige hjertestartere. Det bliver resultatet efter Hjerteforeningens landsuddeling søndag. I løbet af dagen samlede deltagerne 3 mio. kr. kr. ind, og det betyder, at der kan sættes 110 nye hjertestartere op over hele landet. Alt i alt blev der indsamlet en tredjedel mere end sidste år.

Stor øvelse på Storebæltsforbindelsen natten mellem lørdag og søndag
Natten til søndag bliver der afholdt en større øvelse på lavbroen over Storebælt. I øvelsen medvirker redningsberedskabet, sundhedsberedskabet og politiet. Der vil under øvelsen holde et IC3-passagertog med tre vogne på lavbroen, og på stedet vil der være både ambulancer, redningskøretøjer samt politibiler, der indgår i øvelsen. Desuden vil en redningshelikopter deltage.

Ambulancereddere fra Responce og Falck får særlige vilkår i Midtjylland
3F, FOA og Region Midtjylland er blevet enige om rammer og vilkår for det personale, der bliver berørt, når regionen fra 1. december 2021 hjemtager en stor del af ambulance- og sygetransporttjenesten. Den fælles aftale omfatter bl.a. jobsikkerhed i form af tilbud om ansættelse hos regionen og løntillæg til personale med under 10 års anciennitet.