
Ambulancepersonale udsættes for vold og trusler
Ambulancepersonale udsættes i højere grad end andre faggrupper for vold og trusler om vold. Det viser en ny undersøgelse. 20 pct. af ambulanceredderne i undersøgelsen svarer, at de har været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder. Heraf svarer 1 pct., at de har været udsat for vold månedligt, mens 19 pct. svarer, at de har været udsat for fysisk vold sjældnere end en gang om måneden.