Brandvæsen

Falck får stor kontrakt med Forsvaret

I de næste fire år skal Falck Teknik levere brandslukkere til Forsvaret i Danmark. Aftalen, som netop er underskrevet, er vundet ved en udbudsrunde afholdt af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Med aftalen skal Falck Teknik levere omkring 25.000 brandslukkere om året til alle Forsvarets lokationer.

Præhospital

Brandstationen i Padborg får midlertidig ambulancestation

Fra 1. september 2019 bliver brandstationen i Padborg også hjemsted for en ambulancestation. Ambulance Syd har således fået lov til at etablere en midlertidig station dér, indtil en ny ambulancestation i Kruså kan stå færdig. I Kruså har det ikke – som planlagt – været muligt at finde et billigt lejemål, så Region Syddanmark investerer nu 2,5 mio. kr. i en ny station.

Politi

Politibetjente og sygeplejersker rykker ud sammen

Politiet og sundhedsmyndighederne er gået sammen om nye udrykningsteams, der skal sikre en bedre og mere professionel håndtering af hændelser med personer med psykiske lidelser. Ordningen, der er et forsøg, skal køre frem til 2021. De nye udrykningsteams kommer til at bestå af to betjente og en psykiatrisk sygeplejerske.