De seneste år er antallet af ambulanceudrykninger steget med 1,4 pct., og derfor vil Region Hovedstaden nu bruge 19 mio. kr. om året på at tilkøbe fire ekstra ambulanceberedskaber. Forventningen er, at det med de ekstra ambulanceberedskaber vil være muligt at leve op til det vedtagne servicemål for responstiderne.
Hvordan reagerer myndighederne, hvis Danmark bliver ramt af akutte, komplekse eller uforudsigelige hændelser? Det bliver testet i den store nationale øvelse KRISØV 2017, der i år løber af stablen 13. og 14. september 2017 . KRISØV afholdes hvert andet år, og i år er scenariet terror i Nordjylland. Under øvelsen trænes medarbejdere i ministerier, styrelser og hos lokale myndigheder i at arbejde sammen og koordinere indsatsen, så den bliver så effektiv som muligt.
I Region Midtjylland rykker lokale førstehjælpere ud til hjertestop eller mistanke herom i regionens yderområder. Den første ordning blev etablere i 2011, og nye ordninger er netop startet op i Ørnhøj, Klejtrup og Juelsminde. Nu er yderligere fire ordninger på vej, nemlig i Ry, Nimtofte, Knebel og Spjald. De ventes at kunne rykke ud i løbet af efteråret.
Det er ikke kun i Roskilde Kommune, at der er utilfredshed med et fælleskommunalt beredskab. I Gribskov Kommune skal politikerne mandag tage stilling til, om der skal igangsættes en proces, som vil føre til, at kommunen udtræder af Frederiksborg Brand & Redning. Indtil videre ser forslaget ikke ud til at kunne samle flertal, men i givet fald vil en udtræden først kunne ske i 2020.
Kommunerne bag Østsjællands Beredskab er så uenige, at de har svært ved at træffe de nødvendige fælles beslutninger om beredskabet. Det mener i hvert fald en række medlemmer af byrådet i Roskilde, og Roskildes borgmester, Joy Mogensen, har nu fået til opgave at tage endnu en snak med sine borgmesterkollegaer for at få afklaret, om det fælles beredskab kan reddes.
Et nyt kundehåndteringssystem til Falcks assistanceforretning er blevet 100 mio. kr. dyrere end oprindeligt planlagt, og det er en del af forklaringen på, at Falck kom ud af 1. halvår 2017 med et stort driftsunderskud. Falck forventer også at tabe over en kvart milliard på tilgodehavender i USA, hvilket påvirker resultatet. Falck vil nu investere i profitabel vækst.
Siden en ny redderoverenskomst blev vedtaget i april, har en stor del af landets Falck-reddere i protest undladt at tage de ekstravagter, som i en tid med reddermangel ellers er afgørende for, at vagtplanerne kan hænge sammen. I Nordjylland har det medført, at der i 2. kvartal 2017 var færre ambulancer til rådighed. Det var medvirkende til, at den gennemsnitlige ventetid på ambulancerne steg, om end kun med 18 sekunder.
Fremover vil det være køretøjer fra Redning Danmark, der rykker ud, når Falcks kunder tilkalder assistance til busser, lastvogne og andre tunge køretøjer. I praksis sker det ved, at Redning Danmarks køretøjer får monteret et magnetskilt med Falcks logo, når turen går til Falck-kunder. De Falck-reddere, som i dag har mindst 50 pct. af deres vagter på sværvogne, virksomhedsoverdrages til Redning Danmark fra november.
Har besparelser gjort det danske beredskab for svagt og sårbart til tidens udfordringer? Det frygter landschefen for Beredskabsforbundet, Niels Bonde Jensen, som peger på, at det forud for besparelserne kun var Rumænien, der brugte færre penge på beredskabet end Danmark. Landschefen mener ikke, at den nuværende økonomi giver mulighed for at drive et robust beredskab.
I august kom en af Hovedstadens Beredskabs brandfolk til skade i forbindelse med slukningen af en større lejlighedsbrand, hvor der blev anvendt kredsløbsrøgdykkerapparater af typen BG4. Brandmanden pådrog sig forbrændinger i ansigtet, da hans røgdykkermaske pludselig ikke sluttede tæt. Som følge af ulykken har Hovedstadens Beredskab fået et strakspåbud fra Arbejdstilsynet, og beredskabet understreger, at man tager brandfolkenes sikkerhed alvorligt.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo