
Nu vil Beredskabsstyrelsen også lave en forebyggelsesstrategi
I december gik en række private aktører sammen om en national strategi for brandforebyggelse. Det skete i frustration over, at staten efter tre år stadig ikke havde indfriet et politisk løfte om at udarbejde en forebyggelsesstrategi. Men nu ser det ud til, at det private initiativ har haft en effekt, for Beredskabsstyrelsen bebuder, at den længe ventede strategi bliver en realitet inden udgangen af 2 kvartal 2016.