
Nyhedsoversigt


Akuthjælpere redder liv i Nordjylland
Kristian Nørgaard kan takke Region Nordjyllands 112-akuthjælpere for, at han er i live i dag. Og succeshistorierne har ført til, at nye ordninger er startet op i Frøstrup og Egense/Mou, og yderligere to ordninger er på vej. De interesserede lokalområder kan ansøge om at få 112-akuthjælpere, hvorefter Region Nordjylland besluttet, hvor ordningerne skal etableres.

Brandfolk får ny adgang til vigtige bygningsoplysninger
Fremover kan landets brandfolk allerede under udrykning få adgang til en række oplysninger om den bygning, som de er på vej til. Ved hjælp af en smartphone eller tablet kan brandfolkene således på en ny hjemmeside hurtigt finde ud af, om bygningen har metaltag, olietank eller asbestholdigt byggemateriale – oplysninger som kan være af afgørende betydning for brandvæsenet.

Omkring 600 tilmeldte til BIOS-møder
På nuværende tidspunkt er der allerede 589 tilmeldte til de ni informationsmøder for kommende ambulancemedarbejdere, som BIOS holder i næste uge. Det fortalte den nye BIOS-direktør, Morten Hansen, da han mødte medlemmerne af Region Syddanmarks præhospitale udvalg. BIOS regner med at ansætte mindst 550 nye medarbejdere.

Kun Falck og Roskilde Brandvæsen har budt på Region Sjællands ambulancer
Den stigende konkurrence om ambulancekørslen i Danmark har ikke bredt sig til Region Sjælland. Det står klart, efter at tilbudsfristen i Region Sjællands store ambulanceudbud er udløbet. Selv om flere virksomheder havde vist interesse for ambulancekørslen, har regionen kun modtaget to tilbud, der kommer fra Falck og Roskilde Brandvæsen.

Trekantområdets nye beredskab får hovedsæde i Vejle
Et oplæg om et fælles beredskab i Trekantområdet bestående af beredskaberne i Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner er nu klar til politisk behandling. Den overordnede ledelse samt administrationen foreslås placeret i Vejle, mens Fredericia skal huse det operationelle beredskab samt den fælles vagtcentral.

Fagforening: Det handler om mere end vand
Debatten om det fremtidige danske beredskab har næsten udelukkende handlet om evnen til at bekæmpe skybrud og oversvømmelser. Men Beredskabsstyrelsens indsatser handler om meget mere end det, lyder det fra formanden for Centralforeningen for Stampersonel (CS), der organiserer en del af Beredskabsstyrelsens medarbejdere.


Region udvider ambulanceadministration med ni medarbejdere
I forbindelse med Region Hovedstadens ambulanceudbud – der afgøres i denne måned – vil regionen overtage en række opgaver fra ambulanceoperatørerne, og det fører til, at regionen vil ansætte ekstra læger, akademiske sagsbehandlere og administrative medarbejdere. I alt skal der ansættes ni medarbejdere, hvilket giver en ekstraudgift på 6,3 mio. kr. om året.
