
Forkert regions ambulance ankom: Bevidstløs patient blev flyttet til ny ambulance
Da den 69-årige Kaj Flindt fra Rødovre i starten af april styrtede på sin cykel under en træningstur uden for Roskilde, ankom der efter 15 minutter en ambulance fra Region Hovedstanden. Kaj Flindt lå bevidstløs på en båre på vej ind i ambulancen, da en ambulance fra Region Sjælland pludselig dukkede op. Det viste sig nemlig, at Kaj Flindt var styrtet 50 meter inde på Region Sjællands område, og han blev derfor flyttet over på Region Sjællands båre.