
To unge helte modtog beredskabsprisen
Den Danske Redningsberedskabspris blev fredag uddelt ved et arrangement i Holmens Kirke. Samtidig blev den årlige mindehøjtidelighed for omkomne brand- og redningsfolk afholdt. I år var der to nominerede til beredskabsprisen, nemlig Hoptrup Frivillige Brandværn og beredskabsassistenterne Sonny Nautrup Nielsen og Jens Christian Østerby Jensen fra Beredskabscenter Aalborg. Og det blev de to beredskabsassistenter, som fik overrakt prisen af forsvarsminister Nick Hækkerup.