
Beredskabsstyrelsen: Brandvæsener har ansvaret for redningsopgaver i søer og havne
Spørgsmålet om, hvem der egentlig har ansvaret, når der udføres redningsopgaver i søer, moser, åer og havne, har gennem længere tid givet anledning til tvivl. Men efter drøftelser mellem forskellige statslige og kommunale myndigheder slår Beredskabsstyrelsen imidlertid fast, at det er brandvæsenerne, som har ansvaret for denne type redningsopgaver – medmindre der er tale om bjergning af druknede personer, for så er det en politiopgave.