
10 deltidsbrandfolk fyres i Greve
Økonomiske problemer i Greve Kommune medfører nu, at 10 af de 28 deltidsbrandfolk hos Falck i Greve kan se frem til at modtage en fyreseddel. Greve Kommune og Falck har nemlig indgået en aftale om at reducere det beredskab, som kommunen efter en udbudsrunde indgik kontrakt med Falck om. Udover at de 10 brandfolk fyres, så vil et næsten nyt slukningskøretøj blive erstattet af en trailer, og et beløb, der var afsat til at motivere deltidsbrandfolkene, inddrages.