Præhospital

Flere ambulanceudrykninger end sidste år

Mens landets brandfolk generelt havde et fredeligt nytår, så blev det et travlt årsskifte for ambulancepersonalet. I alt rykkede ambulancer og andre enheder ud 1.188 gange – mod 877 gange året før. Der er registreret en lille stigning i antallet af fyrværkeri-relaterede udrykninger, der er gået fra 36 til 44.

Brandvæsen

Nytårsstatus: Flere storbrande, men få brandudrykninger

Normalt rykker landets brandvæsener ud ca. 500 gange nytårsaften. Men nytåret 2021/2022 blev usædvanligt stille med kun 297 udrykninger. Dermed lå niveauet lavere end sidste år, der med 389 udrykninger ellers blev betegnet som forholdsvist fredeligt. I år var der dog flere større brande, bl.a. i Skagen, hvor et hus brændte ned, efter at der opstod brand i affyret fyrværkeri.

Politi

Efter lang forsinkelse: Nu sendes SINE-netværket i udbud

Egentlig skulle det være startet i 2019, men Rigspolitiets udbud af driften af SINE-netværket er gang på gang blevet forsinket. I mellemtiden er kontrakten med den nuværende leverandør, Dansk Beredskabskommunikation, udløbet uden mulighed for forlængelse. Så i øjeblikket drives SINE-netværket på baggrund af en nødløsning. Men nu ser et udbud ud til at kunne iværksættes. Og det bliver teknologineutralt.

Brandvæsen

Brandvæsenernes gode råd til et brandsikkert nytår

Nytårsdøgnet er årets travleste døgn for brandvæsenerne. Brandfolkene rykker i gennemsnit ud over 500 gange, og det er fem gange så mange udrykninger som på et gennemsnitsdøgn. Travlheden skyldes i vidt omfang container- og affaldsbrande. Men Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen har udarbejdet fem råd, der kan gøre nytåret brandsikkert.

Brandvæsen

Beredskab Banedanmark opretter ny base i Jylland

Hvis et tog afsporer eller forulykker, eller der opstår andre situationer med havareret materiel på jernbanen, og også hvis et træ vælter ind over skinnerne, så bliver Beredskab Banedanmark i Glostrup tilkaldt. Men for at sikre en kortere responstid og en hurtigere opgaveløsning i Jylland, så opretter Banedanmark fra årsskiftet også en afdeling i Vestdanmark, nærmere bestemt i Fredericia.

Præhospital

Reddere i Ambulance Syd kan se frem til at få en fastholdelsesbonus

Ambulanceredderne i Ambulance Syd kan se frem til at få en fastholdelsesbonus på 12.000 kr. som et engangsbeløb. I alt får Ambulance Syd 7,9 mio. kr. ud af Region Syddanmarks samlede pulje på 214 mio. kr. fra vinterpakken. Reddernes kollegaer i Responce får derimod ikke bonus, da regionerne har besluttet, at pengene kun går til medarbejdere, der er ansat direkte af regionerne.

Brandvæsen

Ny drejestige til Falck i Fåborg

De seneste år er redningslifte blevet mere og mere sjældne på de danske brandstationer, hvor de ofte erstattes af drejestiger. Det er nu også sket i Fåborg, hvor en forholdsvis ny redningslift fra 2008 erstattes af en nyopbygget drejestige, der både er mere alsidig og er lettere at betjene for brandfolkene.