Politi

Fik belønning for resolut og modig indsats ved brand

Ved en brand i december greb Jacob og Mette hurtigt ind. Branden var opstået i et lejlighedskompleks i Holstebro, og der var massiv røgudvikling. Hurtigt fik de kontakt til beboeren i den brændende lejlighed, der blev reddet ud, og de fik også reddet beboerne i de omkringliggende lejligheder ud. Den indsats har Midt- og Vestjyllands Politi nu belønnet dem for.

Præhospital

Region Hovedstaden ansætter ny ambulancechef

Når Region Hovedstaden om et år opretter sin egen ambulancetjeneste, så bliver det den 45-årige Thomas Reimann, der som ny ambulancechef skal stå i spidsen. Thomas Reimann har erfaring fra Falck, hvor han blandt andet har været operativ redningsleder og vagtcentral- og redningschef. Senest har han været vicedirektør for en virksomhed i Qatar.

Præhospital

Debat: Region Hovedstaden høster, som de sår

Det var bundhamrende naivt, hvis Region Hovedstaden troede, at man kunne fravælge Hovedstadens Beredskab som ambulanceoperatør uden risiko for, at personalet ville flygte til virksomheder med en fremtid. Det skriver tidligere regionsrådsmedlem Torben Kjær i dette indlæg, hvor han også fortæller, at regionen afviste et ønske fra Hovedstadens Beredskab om at blive fritstillet fra den nuværende kontrakt.

Brandvæsen

Hurtig respons på nødkald reddede ældre kvinde fra brand

Nordsjællands Brandvæsens vagtcentral passer nødkald for en lang række kommuner, og søndag formiddag modtog vagtcentralen et nødkald fra en borger. Ud fra borgerens oplysninger nåede vagtcentralen frem til, at der var tale om en brand, og via alarmcentralen kunne brandvæsenet derfor sendes til adressen. Her viste det sig, at der var opstået ild i kvindens seng, og hun blev reddet ud af boligen.

Præhospital

Debat: Region Hovedstaden har selv problemer med at levere beredskaber

Formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden har kritiseret Hovedstadens Beredskab for ikke at stille med det antal ambulancer, som beredskabet er forpligtet til. Men regionen burde se indad: Problemerne skyldes, at redderne ikke vil arbejde i Region Hovedstaden, og så har regionen i øvrigt selv problemer med at levere deres egne beredskaber. Det skriver Hovedstadens Beredskabs fællestillidsmand i dette debatindlæg.

Politi

Rigspolitiet sender driften af 21 it-systemer i udbud

Rigspolitiet har nu indledt udbuddet af en større kontrakt, som omfatter drift, vedligeholdelse, support samt videreudvikling af 21 it-systemer hos politiet. Porteføljen består af en række samfundskritiske it-systemer, herunder Kriminalregisteret, men der er samtidig tale om en kompleks opgave, for en del af systemerne kan dateres tilbage til 1980‘erne og starten af 1990‘erne.

Brandvæsen

Beredskabscenter mangler nu en tredjedel af de værnepligtige

Næsten en tredjedel af de værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen i Næstved mangler i øjeblikket i beredskabet. Årsagen er corona, hvor 16 værnepligtige er smittede, mens 14 er i isolation som nærkontakter. Smitten er sket, selv om Beredskabsstyrelsen før nytår besluttede at inddrage de værnepligtiges orlov, så de ikke kunne tage hjem og potentielt blive smittede.

Præhospital

Region afviser kritik efter episode, hvor patient havde mulige våben

I november mødtes ambulancereddere fra Hovedstadens Beredskab til et kort fagligt møde på Rådhuspladsen i København. Det skete bl.a. i protest mod Region Hovedstadens håndtering af en udrykning, hvor redderne havde følt sig truet. Men i en ny redegørelse afviser regionen kritikken, og regionen afkræfter oplysninger om, at redderne ikke fik mulighed for defusing.