Brande i el- og plug-in-hybridbils batterier er en særlig udfordring, fordi de er svære at slukke og afgiver store mængder af den giftige og ætsende gas hydrogenfluorid. På land har det bl.a. ledt til særligt slukningsudstyr og en specifik vejledning. Men hvad gør man, hvis der udbryder brand i en elbil på en færges vogndæk? Et nyt projekt skal resultere i konkrete anbefalinger til rederierne.
Et pilotprojekt fra Sverige tyder på, at der kan være potentiale i at anvende droner til at transportere hjertestartere frem til patienter med hjertestop. Dermed sikres det, at førstehjælpere har det rette udstyr til at udføre livreddende førstehjælp, indtil ambulancen er fremme. I det svenske pilotprojekt var dronen – og dermed hjertestarteren – i gennemsnit fremme næsten 2 minutter før ambulancen.
Selv om der er stor forskel på ambulancernes responstid i henholdsvis tyndtbefolkede og tætbefolkede områder, så kan disse forskelle ikke aflæses i statistikken for overlevelse efter hjertestop. Det viser en ny undersøgelse fra forskerne bag Dansk Hjertestopregister. En væsentlig forklaring er formentlig, at der ved 80 pct. af hjertestoppene ydes førstehjælp, inden ambulancen når frem.
I sagen om mulige sundhedsmæssige konsekvenser for brandfolk, der har været udsat for det sundhedsskadelige stof PFOS, har sundhedsminister Magnus Heunicke nu bedt Sundhedsstyrelsen om hurtigt at indkalde en gruppe af eksperter fra både Danmark og udlandet. Ekspertgruppen skal blandt andet se på undersøgelser, der vil være relevante at foretage på de brandfolk, der har været særligt udsatte for stoffet.
Hovedstadens Beredskab har sendt en nye rammeaftale om indkøb af drejestiger i udbud. Udbuddet omfatter en samlet leverance af chassis og opbygninger af drejestigerne samt tilkøb af reservedele til drejestigerne. Det maksimale antal køretøjer, der kan anskaffes på rammeaftalen, er 12, og værdien af rammeaftalen anslås til 50 mio. kr.
Styrelsen for Patientklager har netop udtalt kritik af en ambulancebehandler, fordi det blev vurderet, at der var tale om en utilstrækkelig undersøgelse og mangelfuld konferering. Men det er en afgørelse, der giver anledning til undren, og den står ikke alene. Derfor skal vi tilbage til at lade ambulancefolkene bruge deres faglighed, skriver Thomas Brücker fra FOA i dette debatindlæg.
I februar 2023 er det slut med Hovedstadens Beredskabs ambulancetjeneste. Men frem til da skal det fælleskommunale beredskab fortsat bemande ambulancerne, og det kan blive en stor udfordring, for allerede nu har 16 ambulancereddere sagt op. Derfor lancerer beredskabet nu flere nye tiltag for at fastholde redderne. Samtidig undersøges muligheden for at overdrage opgaven tidligere end februar 2023.
I sommeren 2020 blev der iværksat et pilotprojekt på Anholt: Besøgende på øen fik mulighed for at tilmelde sig et gæsteberedskab, som er etableret i samarbejde mellem Beredskab & Sikkerhed og Beredskabsforbundet. Man kan f.eks. tilmelde sig som brandmand, soldat, sygeplejerske, læge eller førstehjælper – og ambitionen er at udvide ordningen til andre småøer.
Hver dag modtager operationscenteret hos Hovedstadens Beredskab omkring 700 opkald vedrørende servicering af ABA-alarmanlæg. Ofte handler det om, at serviceteknikere skal have anlæg sat i service, mens de arbejder på det, hvorefter det atter skal sættes i drift. De mange henvendelser medfører ventetid, men en ny app giver nu mulighed for, at serviceteknikerne selv kan ændre anlæggets status.
Som en udløber af sagen med mistede 112-opkald og dårligt arbejdsmiljø på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, så vil regionen i løbet af efteråret etablere en ny ordning, hvor ambulancepersonalet kan ringe til regionens vagtcentral og bestille en akut siddende transport. Ordningen kan anvendes til borgere, som vurderes at kunne klare transporten til en akutmodtagelse i en siddende transport fremfor i en ambulance.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo