En landsdækkende dansk undersøgelse af mere end 29.000 hjertestop uden for hospital viser, at overlevelsen er mere end dobbelt så høj, når en person, der allerede er til stede, begynder hjerte-lunge-redning, end når genoplivningen først indledes af en hjerteløber eller ambulanceredder. Forskerne finder derimod ingen dokumenteret overlevelsesgevinst ved den nationale hjerteløberordning.
En ny undersøgelse, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Resuscitation, har undersøgt betydningen af forskellige førstehjælpere ved hjertestop uden for hospital i Danmark. Forskerne har gennemgået samtlige registrerede hjertestop i perioden 2018-2023 for at afklare, om den nationale ordning med hjerteløbere forbedrer patienternes overlevelse.
Undersøgelsen omfatter i alt 29.445 hjertestop uden for hospital. Efter en række fagligt begrundede frasorteringer indgik 21.413 patienter i analyserne. Forskerne sammenlignede tre situationer: Genoplivning startet af en person, der allerede var til stede ved hjertestoppet, af en hjerteløber, der var alarmeret via AMK-vagtcentralen, eller først af ambulancepersonalet.
Resultatet er markant. Patienter, hvor en tilstedeværende person straks gik i gang med hjerte-lunge-redning, havde mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at være i live både efter 30 dage og efter et år sammenlignet med patienter, hvor genoplivningen først blev indledt af ambulancetjenesten.
Derimod fandt forskerne ingen statistisk sikker forskel i overlevelsen mellem patienter, hvor den første genoplivning blev udført af en hjerteløber, og patienter, hvor behandlingen først begyndte, da ambulancen nåede frem.
Hjerteløbere er blevet indført i hele landet
Danmark indførte fra 2017-2018 den landsdækkende app-baserede Hjerteløber-ordning, hvor frivillige hjerteløbere kan alarmeres af AMK-vagtcentralerne ved mistanke om hjertestop. Formålet er at få hjerte-lunge-redning og eventuelt en hjertestarter frem, inden ambulancen når frem.
I dag er mere end 60.000 personer tilmeldt ordningen.
Forskerne peger imidlertid på, at tidligere undersøgelser ofte har behandlet alle former for førstehjælp før ambulancens ankomst som én samlet gruppe. Dermed er der ikke skelnet mellem personer, som tilfældigvis allerede befandt sig ved patienten, og frivillige, der først bliver alarmeret og derefter skal transportere sig til stedet.
Den nye undersøgelse har netop haft til formål at undersøge denne forskel.
Den første indsats er afgørende
Analyserne viser, at den bedste overlevelse blev opnået, når en tilstedeværende person straks påbegyndte hjerte-lunge-redning.
Efter korrektion for blandt andet alder, køn og ambulancens responstid var sandsynligheden for overlevelse efter 30 dage 2,42 gange højere end hos patienter, hvor genoplivningen først blev påbegyndt af ambulancetjenesten. Efter et år var sandsynligheden 2,51 gange højere.
For patienter, hvor den første genoplivning blev udført af en hjerteløber, fandt forskerne derimod ingen statistisk sikker forbedring af hverken 30-dages- eller etårs-overlevelsen.
Undersøgelsen viser samtidig, at fordelene ved tidlig hjerte-lunge-redning fra personer på stedet består, selv når ambulancens responstid bliver længere.
Kun begrænset effekt enkelte steder
Forskerne fandt enkelte undtagelser.
Ved hjertestop på offentlige steder var der tegn på en mindre forbedring i overlevelsen, når en hjerteløber nåede frem før ambulancen. Omvendt sås en mindre dårligere overlevelse ved hjertestop om natten, når hjerteløberen var den første til at påbegynde genoplivningen.
Forskerne understreger dog, at disse forskelle var små og bør undersøges nærmere, før der kan drages sikre konklusioner.
Samlet set ændrede de ikke undersøgelsens hovedresultat.
Forskerne peger på en anden prioritering
Ifølge forskerne understøtter resultaterne den store betydning af, at mennesker, som allerede befinder sig ved patienten, straks begynder hjerte-lunge-redning.
De peger derfor på, at fremtidige indsatser for at forbedre overlevelsen efter hjertestop i højere grad bør fokusere på at få vidner til at handle med det samme. Det kan blandt andet ske gennem uddannelse af befolkningen i hjerte-lunge-redning og ved at styrke AMK-vagtcentralernes vejledning af indringere, så genoplivningen påbegyndes hurtigst muligt.
Forskerne konkluderer samtidig, at deres data ikke giver belæg for, at udsendelse af hjerteløbere i sig selv forbedrer den samlede overlevelse efter hjertestop uden for hospital.
Undersøgelsen er baseret på en manuel gennemgang af samtlige danske hjertestop uden for hospital i perioden 2018-2023 og er dermed en af de hidtil mest omfattende analyser af effekten af den nationale hjerteløberordning.
